Previous Page  45 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 45 / 327 Next Page
Page Background

Det Parkanlæg er imidlertid aldrig blevet udført, som i saa mange Aar

spillede en afgørende Rolle for Byplanlægningen i Kvarteret nord for Tagens­

vej, og som er Forudsætningen for den skraat løbende Titangade og dermed

for hele Fabrikgrundens noget akavede og umiddelbart uforstaaelige Figur.

Tværtimod at være blevet forøget, er Titans Omraade siden Aar 1918 blevet

formindsket, om ogsaa kun i ringe Omfang. Her er ikke gjort Rede for nogle

mindre Mageskifter og Afhændelser af Smaaarealer, foraarsaget af de mange

Ændringer i Gadernes Beliggenhed. Det skal til Slut kun omtales, at det

endelig i 1935 blev til Alvor med Reguleringen af Tagensvej, hvilket maatte

medføre Nedrivning af Fabrikkens gamle Kontorbygning og forresten ogsaa

af den Portnerbygning, som var opført 1892, i Koefoed & Hauberg’s Tid.

Selskabets Forpligtelse til at fjerne Kontorbygningen var jo af gammel

Dato. Det trak blot i Langdrag med Opfyldelsen. Som allerede nævnt lykkedes

det i 1900 at faa Lov til at lade Bygningen blive staaende i endnu en Aar-

række, og denne Frist blev siden flere Gange forlænget, saaledes med endnu

10 Aar i 1904, og siden bl. a. ved Grundkøbet i 1918, da Fristen blev sat til

3. Juli 1935. Fra 1920 vilde Magistraten imidlertid kræve den sædvanlige

Afgift for Bygningsfremspring, 20 Kr. for hver af de 62,5 Kvadratmeter, som

det drejede sig om, og en Henvendelse fra Selskabet kunde kun udvirke, at

Kommunen afstod fra at fordre denne Betaling, indtil den gamle Frist var ud­

løbet i 1925. En Henvendelse dette Aar om fornyet Afgiftsfrihed under Hensyn

til de sløje Tider fik derimod Afslag, og selvom man i et Bestyrelsesmøde

vedtog at indgive en fornyet Ansøgning »idet man fandt Forlangendet ubilligt,

saa meget mere som man i Modsætning til Restauratører og andre Nærings­

drivende var ude af Stand til at gøre sig Indtægt af Pladsen«, saa opgav

man det, fordi det forlød, at Magistraten var ubøjelig paa dette Omraade.

Fristen blev nu ikke yderligere forøget. Tværtimod forsøgte Stadsingeniøren

i 1930 at faa Arealet til Raadighed allerede paa det Tidspunkt, uden at Sel­

skabet mente at kunne stille sig imødekommende. At den endelige Aflevering

af Strimlen i 1935 gav Anledning til Opførelsen af den nuværende Admini­

strationsbygning vil siden blive nærmere omtalt, og det vedrører forsaavidt

ikke T itan s Grund i egentlig Forstand, at Fabrikken hermed fik en ander­

ledes statelig Facade end før.

Derimod er det jo af Betydning for Kvarteret som saadant, at Fabrikken

Titan, den første af de Virksomheder, der gav Tonen an i det ny Industrikvar­

ter nord for Tagensvej, nu med den karakteristiske Taarnbygning staar som

et Vartegn for den Bydel, hvis Skæbne den har været med til at udforme.

40