Miseren. Hvad der især kom til at svække Selskabets Stilling, var nemlig den
almindelige Nedgang i Mølleindustrien. Det danske Dampmølleri havde i
70’erne haft sin Glansperiode, kulmineret i 1877, da der blev exporteret over
75.000 Tons Mel. Hovedaftagerne var Sverige og England, i hvilket sidste
Land dansk Mel imidlertid i Begyndelsen af 1880erne blev haardere og haar-
dere trængt af Exporten fra Amerika, hvor Hvedeproduktionen havde taget
et hidtil uset Opsving, og selve den danske Kornudførsel blev i det hele taget
meget mindsket, efterhaanden som Landbruget mere og mere blev lagt om
til animalsk Produktion. I 1888 kom saa den ny svenske Meltold, som skulde
bevirke, at de danske Møller i Løbet af 1890erne helt mistede det udenlandske
Marked og endda maatte anstrenge sig for at bevare det hjemlige.
Ogsaa Arbejdsstandsningen i 1885, Lockouten indenfor Jernindustrien, den
første Arbejdskamp af Format herhjemme, forvoldte Selskabet Skade, skønt
den afsluttedes hurtigere paa denne Fabrik end paa de øvrige. Som Medlem
af den nystiftede Fabrikantforening havde Halberstadt tiltraadt Beslutningen
om at lockoute de Arbejdere, der var Medlem af Fagforeningen. Men Besty
relsen skred ind og misbilligede, at Direktøren paa egen Haand havde truffet
saa vigtig en Bestemmelse. Der blev fremsat følgende karakteristiske Ud
talelse, som viser, at Solidaritetsfølelsen endnu ikke alle Steder havde slaaet
faste Rødder: »I øvrigt var Bestyrelsen af den Anskuelse, at den savnede Kom
petence til uden absolut tvingende Omstændigheder at foretage eller god
kende noget Skridt, som kunde medføre Standsning af Selskabets Virksomhed
for et Tidsrum, hvis Længde man ikke kunde overskue. Bestyrelsen turde
derfor ikke overfor Aktionærerne paatage sig Ansvaret for Følgerne af Sel
skabets Deltagelse i den omtalte Lockout, omend den kunde godkende mange
af de Betragtninger, der havde bragt Direktør Halberstadt til foreløbig at
tiltræde den af Fabrikanterne tagne Beslutning.« Halberstadt fik Paalæg
om at gøre Fabrikantforeningen bekendt med Bestyrelsens Stilling og snarest
sørge for, at Lockouten blev hævet for Fabrikkens Vedkommende. Skønt det
trak noget ud, fordi Foreningen bad Selskabet se Tingene lidt an, fandt
Bestyrelsen, efter at Arbejdet havde været standset en Maanedstid, at Situa
tionen var uforandret, og da adskillige Kunder trængte paa, for at faa deres
bestilte Fabrikata, sluttede Halberstadt Kontrakt med Det danske Smede-
og Maskinarbejderforbund. Arbejdet blev genoptaget den 8. August paa de
tidligere Vilkaar. Dog skulde der udarbejdes en Priskurant ved et Udvalg
paa 4 Medlemmer, to udpeget af Selskabet, to af Arbejderne. Paa Støberiet,
hvor der samtidig løb en af Lockouten uafhængig Strejke, blev Arbejdet der-
56