Previous Page  61 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 327 Next Page
Page Background

Miseren. Hvad der især kom til at svække Selskabets Stilling, var nemlig den

almindelige Nedgang i Mølleindustrien. Det danske Dampmølleri havde i

70’erne haft sin Glansperiode, kulmineret i 1877, da der blev exporteret over

75.000 Tons Mel. Hovedaftagerne var Sverige og England, i hvilket sidste

Land dansk Mel imidlertid i Begyndelsen af 1880erne blev haardere og haar-

dere trængt af Exporten fra Amerika, hvor Hvedeproduktionen havde taget

et hidtil uset Opsving, og selve den danske Kornudførsel blev i det hele taget

meget mindsket, efterhaanden som Landbruget mere og mere blev lagt om

til animalsk Produktion. I 1888 kom saa den ny svenske Meltold, som skulde

bevirke, at de danske Møller i Løbet af 1890erne helt mistede det udenlandske

Marked og endda maatte anstrenge sig for at bevare det hjemlige.

Ogsaa Arbejdsstandsningen i 1885, Lockouten indenfor Jernindustrien, den

første Arbejdskamp af Format herhjemme, forvoldte Selskabet Skade, skønt

den afsluttedes hurtigere paa denne Fabrik end paa de øvrige. Som Medlem

af den nystiftede Fabrikantforening havde Halberstadt tiltraadt Beslutningen

om at lockoute de Arbejdere, der var Medlem af Fagforeningen. Men Besty­

relsen skred ind og misbilligede, at Direktøren paa egen Haand havde truffet

saa vigtig en Bestemmelse. Der blev fremsat følgende karakteristiske Ud­

talelse, som viser, at Solidaritetsfølelsen endnu ikke alle Steder havde slaaet

faste Rødder: »I øvrigt var Bestyrelsen af den Anskuelse, at den savnede Kom­

petence til uden absolut tvingende Omstændigheder at foretage eller god­

kende noget Skridt, som kunde medføre Standsning af Selskabets Virksomhed

for et Tidsrum, hvis Længde man ikke kunde overskue. Bestyrelsen turde

derfor ikke overfor Aktionærerne paatage sig Ansvaret for Følgerne af Sel­

skabets Deltagelse i den omtalte Lockout, omend den kunde godkende mange

af de Betragtninger, der havde bragt Direktør Halberstadt til foreløbig at

tiltræde den af Fabrikanterne tagne Beslutning.« Halberstadt fik Paalæg

om at gøre Fabrikantforeningen bekendt med Bestyrelsens Stilling og snarest

sørge for, at Lockouten blev hævet for Fabrikkens Vedkommende. Skønt det

trak noget ud, fordi Foreningen bad Selskabet se Tingene lidt an, fandt

Bestyrelsen, efter at Arbejdet havde været standset en Maanedstid, at Situa­

tionen var uforandret, og da adskillige Kunder trængte paa, for at faa deres

bestilte Fabrikata, sluttede Halberstadt Kontrakt med Det danske Smede-

og Maskinarbejderforbund. Arbejdet blev genoptaget den 8. August paa de

tidligere Vilkaar. Dog skulde der udarbejdes en Priskurant ved et Udvalg

paa 4 Medlemmer, to udpeget af Selskabet, to af Arbejderne. Paa Støberiet,

hvor der samtidig løb en af Lockouten uafhængig Strejke, blev Arbejdet der-

56