310 / 320
2 8 5
C a rab in , s a m t b e s p o r e d e T r æ s k o
8
jc. v a r P a v e n u næ g te lig en e je n
domm elig F rem to n in g , s om vel e g n e d e sig til a t » r æ ’hen b a a d e Folk
og B æ s te r« . P u d s i g t v a r d e t d e rfo r a t s e den g am le M an d s Iver for
¡tide a t fylde K lo k k e rn e me d G r æ s (om V in tere n med Sne), n a a r h a n
p a a sin »Om g a n g i S o g n e t« f æ r d e d e s p a a Landevejen og m ø d te Kø
retøjer. V a n d r e n d e fra G a a r d til G a a rd fik h a n d e r sin Føde og Logi
(i F a a re s tie n ) og v a r fiffig nok til a t f o r s ta a a t læ g g e sin M a rs c h p la n
s a a le d e s , a t h a n ikke gik glip af S o g n e ts fo rsk. Festligheder. Tillige
fo rstod h a n den K u n s t u n d e r a lle h a a n d e H o c u s p o c u s a t l æ s e ov er
Vorter, K a lv e k a s tn in g o. 1.; ja muligt k u n d e h a n o g s a a (med en k løf
tet P ilekvist) »vise Vand«, lig esom h a n o ftere h a r fu n g e re t s om »po
stillon d ’am o u r« me llem G a a r d e n s Be boere. H a n v a r vo r K ræ n s B ro
der, h a v d e lig esom d e n n e v æ r e t b la nd t de T ro p p e r, d e r s om H jæ lp e
ko rp s s e n d te s til F rankrig , og den d e n g a n g »runke, s tr u n k e , p æ n e
Kaael« h a v d e p a a H j em m a r c h e n g je nn em Ho lsten fo re ls k e t sig i en
K rom a n d s D a tte r, s om h a n s e n e r e æ g te d e . Ann E ls e b e th v a r im id
lertid C h ris te n u tro , og d e tte s a g d e s a t v æ r e A a r s a g e n til M a n d e n s
Sindsforvirring.
S om en P r ø v e p a a P a v e n s F rib reve:
F a n ta s i-S tem p e l i S n ø r k l e r
Den
25
N o v b r
)848
Ei ulig P e r s i s k eller M ala isk Skrift.
Jeg g iv er h e r e t g o d t F rib rev for »H er P a s t s t e r Vesbøj« i Ve-
stervelling. » P re s tte n « . . . . h a n s F rue og Børn, o g s a a for ’dieris
»Frøkening«. je g fo rb y d e r s trenge (lig ) a t d e r m a a ingen M e n n e sk e r
ikke m a a b ring e d is s e b e n æ v n t e M e n n e sk e r, ikke m a a brd. bm. M.
af med »Liivvet« i R e be llion en s Tid, og heller ikke gø re d em noge t
ondt, fø ren d jeg f a a r d e r e s S a g m e g e t b e d re u n d e r s ø g t h e re fte r i
Frem tiden, s a a vil jeg s id en d ømm e d em e fte r mit e g e t »Tykke«.
Nogen af K rig sfo lk e n e s k a l a llerfø rst k omm e og tilspø rge mig, hvad
der sk al g ø re s ved d is s e b e n æ v n t e M e n n e s k e r; s a a s æ t t e r jeg s t r a k s
sik k e r sk ju lt V a g t ( s a a m e g e t sik k er) a t ingen M e n n e sk e r, ikke m a a
bringe d is s e b e n æ v n t e M e n n e s k e r af med »Lyywet«, thi — d et k om
mer mig for, a t d e t e r s k ik k e lig e Folk.
C h r e s te n C h re s te n S ø n illsøe,
von P a a v e , og Kong og K e y s e r over al T ing i
Verden, n æ s t Gud i H imm ele n s om en » an tte
Ch re st« . —
Min H aand .
Jeg c o m m a n d e r e r o g s a a her, a t Rebellionen s t r a k s p a a S te d e t
skal fu ld fø res o v e r hele Verden ud en Ophold . S t r æ n g e og h a a rd t!
M e n n e sk e n e h a r » v e rre t s tr e n g g e « . —
M on o g ram
og 2 Sigiller.
F lere af den y n g r e G e n e ra tio n h a r b eb rejd et mig, at jeg ikke
le d sa g e d e min B e re tn in g med et Billed af d e n n e u alm indelige P e r s o n
lighed. M a a s k e m e d Refte; thi den S la g s løse Fugle, d e r u d en a t
kend e til Po litiets, F a ttig g a a rd e s eller A s y le rs Tv ang, s o rg lø s e nøde
T ilvæ relsen , e re jo vel nu s n a r t en S a g a .