311 / 320
H e r e r s a a d a den cele b re Højhed, o: P a v e n , s a m t d e n n e s K rig s
k am m e r a t »GI. ja c o b m æ S k in d b ow s e n « . H ø rte til d e t d a n s k e Auxi-
liæ r -C o r p s ’ ta p r e D r a g o n e r 1 813— 14. Fo rø v rig t hed d et s a a ofte
b la n d t B ym æ n d e n e (der jo s k u ld e u n d e rh o ld e h am ) : P a v e n ! ja h h a n
e r — møj k lo g e r e n d s om vi a je r; m æ n — h a n veil ed bestill nødd.
T e de æ r imued h a n s Væ rd ih ied ! —
H v o rom alting er, gjald t d e t en Pivh- eller K lokk-Hajel eller en
b ette D ram , s a a v a r P a v e n o p v a k t nok, og h a n s B em æ r k n i n g i A n
ledning af, a t B iskop 0 . ikke s p is te Sm ø r : »Aah Hvva! To h a n h a a r
jo T em a d nok a a t a e t e Brøet«, v a r jo fo rnu ftig nok. Jovialt s p u r g t e
han, efter nøje a t h a v e b e s k u e t mit s o r tl a k e r e d e B lu s e bæ lte (og min
m a a s k e s to r e Mellemmad ): »Hm ! Kæ s k i K næ jte n will fa a e e d sæ ? «
Eller h v ad m e n e r m a n om h a n s Fo rk larin g i A n le dn in g af, a t von B.
tyg g e d e p a a Hvidløg, n a a r h a n fra Hou lb jerg , h v o r h a n v a r H u s l æ
rer, b e s ø g te sin gi. K o n tu b e rn a l: »Tho h a n will ed v æ h ve, th e h a n
h a a r vo t te K rov ers« . — A a b ro -K ro v a r tiltrod s for sin y dm y g e T a r
velighed et v a n s k e lig t P u n k t for B. a t p a s s e r e , h v o rfo r h a n o ftere
ind fand t sig n o g e t » an g eh eitert« og — s p is te Hvidløg.
Men i den S tem n in g s a n g og spillede h a n a l l e r sm u k k e s t og v a r
tiltrods for P a r f um e n vel s e t imellem os. —
S ta k k e ls gi. S tu d e n t! H v o r v a r h a n dog glad ved P ia n o fo rte t,
vo r K red s og — e t lille B æ g e r ! —