HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 111 -

blev Udgangspunktet Grundlovens § 88, der paabød Op

hævelsen af „alle Indskrænkninger i den frie og lige

Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene

Vel“ . Forgjæves blev der senere af den Mand, som havde

saa stor Andel i Grundlovens Tilblivelse,

D. G. Monrad,

gjort opmærksom paa, at denne sidste Tilføjelse ikke maatte

overses; thi ellers kunde Grundloven have nøjedes med

blot at sige, at alle Indskrænkninger i den frie og lige Ad

gang til Erhverv skulde bortfalde, men herpaa lagde Ud

kastet ingen Vægt. Det holdt sig til Hovedsætningen i

Paragrafen og gik ud fra, at „Handel og Industri trives

bedst, jo færre Indskrænkninger de ere underkastede, og at

den størst mulige Næringsfrihed overhovedet er den Tilstand,

der stemmer bedst saavel med Individets naturlige Rettig

heder som med det Heles Velvære“ . Et saa absolut Stand

punkt kunde dog ikke hævdes, og det erkjendtes da ogsaa,

at forskjellige Hensyn krævede, at Friheden ikke kunde

være ubetinget, og at den for at skaane bestaaende Inter

esser heller ikke kunde indføres strax i hele sin Udstræk

ning. Men idet Udkastet hævdede „den størst mulige

Næringsfrihed“ , stillede det sig paa et fra de tidligere refor

matoriske Bestræbelser væsentlig afvigende Standpunkt,

ligesom dets Forfatter maatte erkjende, at ogsaa han

havde skiftet Stade, og det maatte saaledes fremkalde endnu

skarpere Indsigelser end de tidligere Reformforslag.

Enhver, der paa nogen Maade kunde betragtes som

Part i Sagen, lod nu ogsaa sin Stemme høre. Ministeriet

indhentede selv Erklæringer hos Kjøbenhavns Kommunal

bestyrelse og hos samtlige Amtmænd, af hvilke sidste flere

atter foranledigede Udtalelser fra de forskjellige Kommunal