HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 10? -

saa skarpt afstukne som efter den hidtilværende Ordning.

Oprindelig vilde man ogsaa udtale sig mod Frimester-Rettig-

heden - „den tjener ikke til at udvikle Næringsvejene og

bringer i Almindelighed kun Armod med sig“ — men vistnok

paa Foranledning af Oldgesellerne besluttede man dog at

fastholde, at den skulde kunne tilstaas, naar en Svend

havde arbejdet som saadan i 15 Aar og naaet 35 Aars

Alderen samt i det Mindste havde arbejdet i 5 Aar af dette

Tidsrum i den Kjøbstadkommune, hvori han agtede at ned

sætte sig. Endelig fremsattes endnu som et „uomgjængeligt

nødvendigt Forslag“, der skulde tjene til „at fjerne alle de

Dissentser, som ikke kunne udeblive ved, at forskjellige

Næringsforhold finde Sted i de forskjellige Provinser af

Riget, at Næringsloven i denne Henseende bliver gjennem-

ført over hele Monarkiet“ .

Stærk ved den Støtte, som Indstillingerne havde fundet

saavel i Foreningen som hos Oldgesellerne, rykkede Besty

relsen derpaa frem med sin store Plan og fik Repræsen

tantskabets Billigelse af denne. Pianen gik ud paa nu at

overgive Sagens videre Fremme til hele Haandværker-

standen og i den Anledning at sammenkalde et almindeligt

Haandværkermøde i Kjøbenhavn, til hvilket hvert Lav i

Hovedstaden — Mester- som Svendelav — og hver Kjøbstad

i Provinserne skulde sende Delegerede. Disse skulde da

forhandle om og vedtage Indstillingerne og derpaa drage

Omsorg for disses Overrækkelse til Ministeriet. Haand-

værkerforeningens Bestyrelse forbeholdt sig Ret til at deltage

i Mødet og dets Diskussioner, men frafaldt Ret til at stemme;

derimod overtog den alle de administrative Forretninger,

der stod i Forbindelse med Mødet. Herpaa gik Repræsen