HaandværkerforeningenKøbenhavn

114

Reformer“ . Nogen yderligere Forbindelse mellem de to

Foreninger kom imidlertid ikke istand.

En saadan søgtes derimod tilvejebragt med den da nylig

oprettede Kjøbstadforening, der havde sendt Haandværker-

foreningen en Indbydelse til at lade sig repræsentere paa

et af den i August 1857 indvarslet Møde i Hotel Phønix i

Kjøbenhavn. Formanden, Malermester

Geisler

, deltog ogsaa

i dette, men det Standpunkt, han repræsenterede i Nærings

sagen, faldt ikke sammen med det Udvalgs, som Kjøbstad-

foreningen havde nedsat om denne. Kjøbstadforeningen søgte

at gaa en Mellemvej mellem de Anskuelser, der vare udtalte

i det Mullerske Lovforslag, og dem, der fandtes i Haandvær-

kerforenmgens Adresse. Den holdt saaledes paa en stærkt

modificeret Duelighedsprøve, men vilde ikke tillade, at denne

blev af theoretisk Natur; den vilde give Tiliadelse til, at

man forenede flere Næringsveje, og den vilde ogsaa udvide

Grænserne for de enkelte Haandværksfag.

De forskjellige Standpunkter, som saaledes kom frem,

gav sig tildels Udtryk ved Indsendelsen af Adresser til

Rigsdagen. Sammenlignet med det Røre, som en saa vold

som Indgriben i en anselig Samfundsklasses Liv vilde frem

kalde i Nutiden, tager Bevægelsen i 1857 sig vel noget

spag ud. Den var dog, som man af det Anførte vil have

set, ingenlunde saa ringe, at man kan give

Alfred Hage

Ret, naar han under Forhandlingerne om Næringsloven i

Folketinget udtalte sin Forundring over, „efter den megen

Tale om det Indgreb, Forslaget gjorde i de alderstegne In

stitutioner, vi kalde Lav, at der ikke har været afholdt

talrige Møder, og at vi endnu ikke se vort Bord fuldt af

Bunker af Adresser“ . Der var vel herved nærmest sigtet