127 / 198
- 120 -
Mindste altid havde vundet Tid til yderligere Agitation. For
at opnaa dette besluttedes det da at prøve det Middel,
som allerede tidligere var blevet foreslaaet, men som man
dengang mente at burde vente med, til det viste sig absolut
nødvendigt, nemlig en Henvendelse til Kongen. Da man
tillige frygtede for, at Indenrigsministeren øjeblikkelig, naar
Lovforslaget var færdigt fra Rigsdagen, skulde forelægge
Kongen det til Underskrift, besluttede Komiteen, endnu
medens Forhandlingerne stod paa, at henvende sig til Kon
gen med Begjæring om, at Forslaget maatte blive stillet i
Bero, indtil en ny Rigsdag var valgt.
Den 12te November besluttedes Henvendelsen til Kongen,
den 19de November vedtog Oldermændene for Handels- og
Haandværkslavene, Korporationerne og Bestyrelsen for Old-
geselforeningen at støtte denne Henvendelse, og man forbe
redte sig derefter paa at foretage det sidste Skridt paa en
saadan Maade, at det fik særlig Vægt og kunde gjøre den
fornødne Virkning. Dette mislykkedes, men derfor blev det
ligefuldt for Haandværkerforeningen og dens Kreds en
Række bevægede, sikkert af lidenskabelig Spænding opfyldte
Dage, der gik forud for og fulgte umiddelbart efter Hen
vendelsen til Kongen. Et lille, men betegnende Vidnesbyrd
herom, finder man i den Omstændighed, at Haandværker-
foreningens Protokol, hvori de hidtil stedfundne Forhandlinger
blev indførte, nu pludselig tier. Den 20de November er
indført som Dato i Protokollen, men Begivenhederne fulgte
saa rask efter hverandre, at det ikke lykkedes dem, der
selv vare de Medvirkende, at faa dem optegnede, og om,
hvad der skete den nævnte Dag saavel som i Resten af
Aaret 1857, ere de hvide Blade i Protokollen tavse.