HaandværkerforeningenKøbenhavn

123

Indflydelse paa Svendeklassen“, var

C. V. Rimestad

, der

havde udsendt et Flyveblad: „Til Svendene og andre Ar

bejdere i Kjøbenhavn“ . Som alle Manifester, der se Lyset

i bevægede øjeblikke, brugte det stærke Ord om Haand-

værkerforeningen og om disse „Oldermænd og Bisiddere

med deres Tilhængere og skyldige Anhang af Oldgeseller“,

saa at man ikke kan forundre sig over, at Svaret lød i

samme Tone. Men

Rimestad

var dog ikke den Eneste, over

hvem Komiteen mente at maatte beklage sig. Det ses

af dens Fremstilling, at heller ikke Kabinetssekretæren

mentes at have stillet sig velvillig til den. Misfornøjelsen

med ham tiltog endog efter Adressens Overrækkelse. Det

ønske, der udtaltes for Kongen, gik ud paa, „at Deres

Majestæt vil nægte den nu af Folketinget vedtagne Nærings

lov, saafremt samme ligeledes skulde blive antaget i Lands

tinget, Deres kongelige Sanktion, samt at Deres Majestæt

vil lade denne i saa mange tusind Familiers Ve og Vel

indgribende og alvorsfulde Sag blive Gjenstand for en for

nyet og moden Overvejelse, hvorved de Interesserede kunne

komme til ved Kommitterede, udgaaede fra deres eget Valg,

at give deres Mening tilkjende, forinden et nyt Lovudkast

forelægges en vordende Rigsdag“ .

Kongens Svar herpaa refereredes paa forskjellig Maade.

Ifølge

Berlingske Tidende

lød det: „Mine Venner! De veed

jo, hvor stærkt og inderligt mit Folks Lykke ligger mig

paa Hjerte. De veed og, at jeg er konstitutionel Konge.

Jeg takker Dem, og jeg beder Dem bringe min Tak til dem,

der have udsendt Dem, for den urokkelige Tillid, De have

viist mig. Og dermed Gud være med Eder!“

Mod dette officielle Referat af Kongens Ord protesterede