133 / 198
-
126
-
sammenkaldt de Delegerede fra Provinserne til at give
Møde i Kjøbenhavn den 2den Januar — og forøvrigt havde
underrettet Konseilspræsidenten
Hall
herom for at forebygge,
at Loven strax skulde blive sanktioneret — mistede derved
Grundlaget for den paatænkte Demonstration. Det viste
sig bedst, da den efter Samraad med endel af de Delegerede,
som vare komne til Hovedstaden, affattede en Adresse, der
udsendtes til Underskrift i Kjøbstæderne, ved hvilken man
vilde søge at forhindre, at den Del af Loven traadte i Kraft,
som særlig mentes at true Kjøbstædernes Interesser. Adressen
fik kun 4000 Underskrifter og blev derfor ikke indgiven.
Kongens Underskrift paa Loven blev den virkelige A f
slutning paa hele denne bevægede Strid. Men det er for
klarligt, at Sindene ikke strax kunde komme i Ro, og at
der endnu i nogen Tid blandt Næringsfrihedens Modstandere
vedblev at herske Forhaabninger om, at det dog vilde
lykkes dem at kuldkaste det Skete. „Meget kan endnu
gjøres under den bestemte Forudsætning, at Splid ikke faar
Indgang mellem os, og at man ikke lader sig blænde og
bedaare af dem, der have sat Næringsloven igjennem ved
tom Tale om Frihed og atter Frihed, idet man skarpt maa
fatte, at den sande Frihed maa begrænses for ikke at ud
arte til en vild Tilstand“ . Derfor døde den vakte Bevægelse
heller ikke strax hen, men den antog nu en ny Form.
Tanken om at slutte alle Landets Haandværkere
sammen i een Forening, hvilken allerede tidligere havde
været fremsat, blev nu realiseret. Et første Skridt hertil
var allerede blevet gjort af Haandværkerforeningen i 1857,
idet dens Bestyrelse i April dette Aar havde udarbejdet^et
„Forslag til en Forbindelse] mellem samtlige Haandværkerfor-