137 / 198
kom man ikke engang saa langt. Foreningen havde da
udarbejdet et nyt Andragende og søgte at sikre sig et ind
flydelsesrigt Medlem i Tinget, som vilde indbringe og støtte
dette, men Bestyrelsen fik „overalt undvigende Svar og Til
kendegivelse om, at et Skridt i denne Retning vilde for
Tiden være unyttigt og ørkesløst, da ingen Stemning eller
Tilslutning var at opnaa for det, hverken i Folke- eller
Landstinget“ . Mismodig rettede derefter Bestyrelsen i et Cir
kulære af Iste Juli 1860 en Henvendelse til Lavene og
Foreningerne, hvori den forespurgte disse, om der „hos dem
tør antages at herske nogen Stemning og findes aktiv Del
tagelse for yderligere Bestræbelser i Næringssagen“ — i saa
Tilfælde vilde man forsøge at indgive et nyt Andragndee
om Forandringer i Næringsloven til den i Oktober sammen
trædende Rigsdag — „eller om man paa Grund af alle for-
haandenværende Omstændigheder skulde opgive ethvert
videre Forsøg nu for Tiden“ og derme'd slutte Virksom
heden. Foreningerne vare stemte for en Fortsættelse, og
et sidste Forsøg blev derfor gjort. Et nyt Andragende
0111
Forandringer i Næringsloven blev udsendt den 18de September
1860 og samlede ca. 6000 Underskrifter fra Hovedstaden og
Landet. Det lykkedes at finde syv Rigsdagsmænd, som
overgav det med en anbefalende Udtalelse til Indenrigs
ministeren, og samtidig modtog denne en Skrivelse fra
samtlige Oldermænd i Kjøbenhavn paa Lavenes Vegne til
yderligere Støtte for Petitionen.
Men heller ikke dette Skridt frugtede, og Næringsstandsfor
eningen opgav derefter sin Virksomhed. „Vi tro — hedder det i
den Skrivelse af 5te April 1861, hvormed den afslutter —at der
nu fra Haandværksstandens Side er sket alt Muligt for at
'
—
130
—