HaandværkerforeningenKøbenhavn

under en saa vigtig Kamp ikke formaaede at samle Haand-

værkerne i større Mængde om sig, saavelsom over det

latterlig lille Stemmeantal, hvormed dens ledende Mænd

valgtes paa Generalforsamlingerne, forandredes dette For

hold, efterat Kampen var forbi. Deri ligger dog sikkert

ikke nogen Tilkjendegivelse af et Omslag i Stemningen

overfor Foreningen, efterat den ikke mere førte en Kamp

tilværelse, og ligesaalidt var det de forandrede Betingelser for

Adgang, som bidrog til Medlemstallets Væxt. Den virkelige

Grund maa snarest søges i selve de Omstændigheder, der

satte Foreningen istand til at overleve Katastrofen. Den

havde faaet Opgaver at virke for, der fuldt ud beskjæftigede

den: Opførelsen af Alderstrøst, Enke- og Understøttelses

kassen og senere Belønningerne for frivillige Svendeprøver

sysselsatte den paa en smuk og værdig Maade. Den havde

i sit Lotteri en Indtægtskilde, der vel ikke altid flød uden

at forvolde den Smerte, men som dog gav den rigelige

Midler til Udførelsen af dens Planer, og som i og for sig

allerede repræsenterede en betydelig Virksomhed. Intet

Under da, at en Forening, som raadede over saadanne

Midler som Haandyærkerforeningen, som kunde realisere

Opgaver saa store som det mægtige Bygningskomplex paa

Nørrebro, og som samtidig var istand til at erhverve sig et

efter Datidens Forhold stort og hyggeligt Hjem, ogsaa kunde

trække Medlemmer til sig. Fra nu af traadte i en lang

Periode Næringsspørgsmaalet næsten fuldstændig i Bag

grunden i Foreningen, og heller ikke det store, senere op

dukkende Arbejderspørgsmaal ønskede den indgaaende at

beskjæftige sig med. Bruddet med Fortiden var næsten

komplet, og det mærkedes ikke blot i Lovforandringen, men

134