under en saa vigtig Kamp ikke formaaede at samle Haand-
værkerne i større Mængde om sig, saavelsom over det
latterlig lille Stemmeantal, hvormed dens ledende Mænd
valgtes paa Generalforsamlingerne, forandredes dette For
hold, efterat Kampen var forbi. Deri ligger dog sikkert
ikke nogen Tilkjendegivelse af et Omslag i Stemningen
overfor Foreningen, efterat den ikke mere førte en Kamp
tilværelse, og ligesaalidt var det de forandrede Betingelser for
Adgang, som bidrog til Medlemstallets Væxt. Den virkelige
Grund maa snarest søges i selve de Omstændigheder, der
satte Foreningen istand til at overleve Katastrofen. Den
havde faaet Opgaver at virke for, der fuldt ud beskjæftigede
den: Opførelsen af Alderstrøst, Enke- og Understøttelses
kassen og senere Belønningerne for frivillige Svendeprøver
sysselsatte den paa en smuk og værdig Maade. Den havde
i sit Lotteri en Indtægtskilde, der vel ikke altid flød uden
at forvolde den Smerte, men som dog gav den rigelige
Midler til Udførelsen af dens Planer, og som i og for sig
allerede repræsenterede en betydelig Virksomhed. Intet
Under da, at en Forening, som raadede over saadanne
Midler som Haandyærkerforeningen, som kunde realisere
Opgaver saa store som det mægtige Bygningskomplex paa
Nørrebro, og som samtidig var istand til at erhverve sig et
efter Datidens Forhold stort og hyggeligt Hjem, ogsaa kunde
trække Medlemmer til sig. Fra nu af traadte i en lang
Periode Næringsspørgsmaalet næsten fuldstændig i Bag
grunden i Foreningen, og heller ikke det store, senere op
dukkende Arbejderspørgsmaal ønskede den indgaaende at
beskjæftige sig med. Bruddet med Fortiden var næsten
komplet, og det mærkedes ikke blot i Lovforandringen, men
-
134
-