dringer, der skulde foretages. De vigtigste Spørgsmaal an
gik dels Betingelserne for at blive Medlem af Foreningen,
dels Repræsentantskabets Sammensætning. Det første Punkt
var endda ikke det vanskeligste at komme ud over, og i
de nye Love af 14de Januar 1863 formuleredes Betingelsen
saaledes: „Enhver Haandværker eller anden Industridrivende,
der har erhvervet Borgerskab her i Staden, samt Kunstnere,
Polyteknikere eller andre Yidenskabsmænd, der agte at
understøtte og fremme Formaalet, have Adgang til at blive
Medlemmer af Foreningen“ . Det var et Brud med Fortidens
Bestemmelser, hvorefter kun Lavsmestre kunde optages, og
det synes heller ikke at have været ganske let for Alle at
gaa ind derpaa. Da saaledes i November 1862 praktiserende
Læge
Gerner
indmeldte sig i Foreningen, og Repræsentant
skabet bifaldt hans Optagelse, modsatte Generalforsamlingen
sig denne, og han kom ikke ind i Foreningen, før efterat
Lovene vare forandrede. Endnu i 1881 blev der ført Klage
over, at en Mekanikus var bleven Medlem uden at besidde
Borgerskab, og den Paagjældende løste da ogsaa i den An
ledning et saadant. Det gik imidlertid med denne Lovbe
stemmelse, som det saa ofte gaar, at det ikke altid er
selve Hovedsagen, som forvolder de største Vanskelig
heder, men at disse ofte hidrøre fra et eller andet
underordnet Spørgsmaal.
Det var et i Forbindelse
med Adgangsbestemmelsen staaende Forslag om Ballo-
tation m. m., der gav Anledning til den stærkeste Dis
kussion. Det andet Hovedpunkt angik Repræsentantskabets
Sammensætning. Ogsaa her mente man af Hensyn til de
forandrede Forhold at maatte opgive den tidligere Ordning,
og medens i Bestyrelsen
Geisler, øberg, Clément
og Farver