142 / 198
-
135
-
ogsaa deri, at efterhaanden en hel ny Kreds af Mænd
traadte frem for at arbejde for de nye Opgaver.
J. Cortsen,
B. L. Clément
og
J. A. øberg,
senere endvidere
Chr. Bothe
og
C. B. Ette
staa her i forreste Række som Foreningens
dygtige og ufortrødne Ledere og Arbejdere, medens
Lasenius
Kramp
efter hele det Syn, han lige fra Begyndelsen havde
havt paa Foreningens Opgaver, naturligt blev det forbindende
Led mellem Fortid og Nutid.
Foreningen boede endnu stadig tilleje paa anden Sal i
det tekniske Instituts Ejendom og indrettede sig ogsaa ret
hyggeligt her, indlagde selv Gasbelysning, anskaffede i 1860
efter Forslag af
Lasenius Kramp
den Samling af Lavssegl,
indfattede i en gothisk udskaaren Ramme, som endnu
hænger i dens Lokale m. m. Men det tekniske Institut
lagde stadig paa Lejen, og i 1859 forsøgte man derfor, men
forgjæves at faa et andet Lokale. Man maatte altsaa fore
løbig blive, men for at faa Midler til den voxende Husleje
og for at kunne udvide Virksomheden, hvortil der føltes
Trang i flere Retninger, blev Kontingentet fra Nytaar 1858
forhøjet til 4 Mark Kvartalet. Bibliotheket fik sin Part af de
derved forøgede Indtægter, idet Bevillingen til det forhøjedes.
Forslaget om at revidere Foreningens Love kom frem
allerede i Oktoker 1859. Det skyldtes Næstformanden, Sko
magermester
J. P. Borch
, men det stødte paa en sejg Mod
stand hos den øvrige Bestyrelse, og først efter mange Aars
Kamp og langvarige Forhandlinger lykkedes det at gjennem
føre det. Generalforsamlingen i Oktober 1859 støttede
Borch
i hans Forslag om en Revision, og i Marts 1860 var et Lov
udkast færdigt, men Bestyrelsen vilde ikke fremme dette,