HaandværkerforeningenKøbenhavn

128

paa dette Grundlag. Dertil var det for vagt i sine An

givelser af, hvad Foreningen skulde kunne udrette, og Neder

laget havde været for afgjørende. Tiden var heller ikke

endnu kommen til at skabe en fast Organisation i Haand-

værkerstandens Rækker. Den af Foreningen bebudede

Tidende for Næringsstanden

begyndte vel at udgaa, den 18de

April, og udkom derefter hver Søndag Morgen, men dens

Tid var snart omme, og den ophørte ret brat, allerede

med Numeret for den 12te September. Ikke stort bedre

gik det selve Foreningen, og der er derfor heller ingen

Grund her til at gaa i Detailler med dens Virksomhed.

Det bør dog ses, i hvad Retning denne gik.

Medens mange af Næringslovens hidtilværende Mod

standere slog sig tiltaals med, at Sagen nu engang var af

gjort, og at den ikke mere kunde forandres, var der Andre,

som øjensynlig troede paa, at Tidsrummet til dens Ikraft

træden i 1862 kunde benyttes til at faa en Revision fore

tagen. I denne Retning arbejdede Næringsstandsforeningen,

og den begyndte for at opnaa dette, at søge at skaffe sig

politisk Indflydelse. „Det er derfor af bydende Nødvendighed

— skriver

Tidende for Næringsstanden

i et af sine første

Numre — naar Noget skal udrettes, som efter vor Mening

kan tjene til en sindig og fredelig Udvikling af Samfunds

forholdene, at Enighed tilvejebringes ved de anstundende

Rigsdagsvalg. Her vil det vise sig, om Næringsstanden

forstaar at benytte sin Stilling og Styrke til at fremkalde

Mænd med praktisk Kjendskab og Vilje og give dem Plads

paa Tinge for paany at søge den Sag behandlet, der er et

Livsspørgsmaal for saa mange Tusinder blandt os! Med

borgere, Handlende og Haandværkere! Paa Eders Kraft og