Hovedsagen for Foreningen var imidlertid vedblivende.
Spørgsmaalet om Næringsreformen. Midt under det stærke
politiske Røre dukkede en stor Plan op, et Forslag om et
Haandværkerraad, ved hvis Hjælp man vilde sikre sig den
fornødne Indflydelse, naar Afgjørelsens Time, som man
mærkede var nær forestaaende, kom. Det var nu ikke blot
Lavsmestrene, som følte sig truede, ogsaa Lavssvendene
havde den samme Fornemmelse, eller man havde bibragt
dem en saadan. Mestrene havde allerede organiseret sig,
nu. vilde Svendene slutte sig til dem, og i Forening vilde de
da møde den fælles Fare. Forslaget herom udgik fra Lavs
svendene; de kappedes formelig om at komme frem med
det, men Tøj- og Bomuldsvæver-Lavets Svende havde den
Ære at være de Første. De indsendte den 38de August
1848 et Forslag om, at Haandværkerforeningen skulde med
virke til at foranstalte Repræsentanter valgte af de for-
skjellige Lav for at danne en Overbestyrelse for disse og
være disses Organ, hvor det gjaldt
0111
at varetage saavel
Mestrenes som Svendenes Interesser. Kort efter indkom et
lignende Forslag fra Oldgesellerne ved Murer- og Stenhugger