- 79 -
det forelagte Forslag til en Valglov og antog, „at det vilde
være at svigte Borgerpligt under saadanne Forhold at tie
og ved Tavshed bidrage til at give de Anskuelser Over
magt, som stred imod Borgernes Overbevisning“ . I Februar
1849 besluttedes det da at indgive et Andragende til Rigs
forsamlingen, og da dette var udarbejdet, sammenkaldte
Bestyrelsen samtlige Handels- og Haandværkslavs samt
Korporationers Oldermænd og Formænd til et Møde, hvori
Andragendet blev forelagt. I Mødet udtaltes, at man var
kommen til Erkjendelse af, „at Danmarks Forfatning ikke
bør grundlægges efter den forelagte Valglov“ . Det tilføjedes
desuden: „Vi øjne i denne den største Fare for Staten,
ligesom vi i højeste Grad føle os grebne af Bekymring ved
Tanken om, at samme Valglov bliver gjort gjældende i Kom
munen, eftersom dennes Repræsentation dog umuligt kan
udgaa fra en mindre almindelig Valgret end Statens lov
givende Magt“ . De Principer, Forsamlingen derpaa opstil
lede, vare, at 25 Aars Alderen skulde være Betingelse for
Valgrettens Udøvelse, og at Retten skulde være begrænset
af Udredelsen af et ikke højt Skattebeløb. Om de Klasser
i Folket, som derved blev udelukkede fra Valgretten, udtaltes
der den Mening, at de ligesaalidt vilde finde sig ubehageligt
berørte herved, som de nogensinde selv havde tænkt paa
at stræbe efter en saadan politisk Beføjelse.
Andragendet stillede sig afgjort uvenligt overfor Landbo
interesserne. Der udtaltes en Frygt for en overvældende Land
borepræsentation, tildels „paa Grund af det lave aandelige
Standpunkt, paa hvilket Flerheden af Vælgerne i Land
kommunerne staa“ , saa at „en alsidig og upartisk Vare
tagelse af alle Samfundsklassers fælles Tarv“ ikke kunde
4