HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 8 2 -

For Foreningens indre Liv blev 1849 et vigtigt Aar.

Den Agitation blandt Haandværkerstanden, som den havde

udfoldet, begyndte endelig at sætte Frugt i en større Til

slutning til den. Det var tildels en Følge af, at den savnede

virkelig ledende Mænd, der med en bestemt Plan for Øje

kæmpede for den Opgave, den havde sat sig, at dens Med

lemstal i den første halve Snes Aar kun var saare ringe;

tildels skyldtes det vel ogsaa en manglende Forstaaelse af

dens Betydning og af Farens Nærhed i de Kredse, den

arbejdede for. Medens den stiftedes med et Medlemstal af

henved 500, gik dette strax stærkt ned, og i flere Aar naaede

det ikke op over 200. Fra 1848 foregik der et Omslag heri;

Medlemstallet steg dette Aar til 231, i 1849 til 268, i 1850

til 291 og var derefter i stadig Stigen. I Forbindelse her

med fik Foreningslivet et kraftigere Udslag. Hidtil havde

der kun været een Mødeaften om Ugen, nemlig Mandag; i

1849 fremkom der Forslag om at holde mindst tre Møde

aftener om Ugen, nemlig Mandag, Onsdag og Lørdag, og

forøvrigt at lade Foreningens Læseværelse staa aabent hver

Dag. Man var utilfreds med det gamle Lokale paa Bagernes

Lavshus i Læderstræde, og skjønt man nødig vilde flytte til

et andet Lavshus, besluttede man sig dog dertil og lejede fra

Oktober Flyttedag 1850 paa Skræddermestrenes Lavshus paa

Gammelmønt Nr. 168, nuværende Nr. 39. Man var dog ikke til

freds her og flyttede allerede i September 1852 tilbage. Samtidig

med Flytningen til Gammelmønt indtraadte da den nævnte Ud

videlse af Mødetiden, og ligeledes samtidig —første Gang i 1851

- lejede man een Gang ugentlig Sommerlokale paa Skydebanen

paa Vesterbro. For imidlertid at bøde lidt paa de forøgede

Udgifter til det nye Lokale — Lejen paa Gammelmønt var