93 / 198
D e t var den mest bevægede Periode i Foreningens Liv,
som den oplevede med
G-eisler
som Formand. I den havde
den faaet nyt Lokale, i den gjordes de forberedende Skridt
til to af de praktiske Institutioner: Lotteriet og Enkekassen,
som i en lang Række af Aar fyldte dens Virksomhed, og i
den endelig førte den med Anspændelse af alle sine Kræfter
og med Opbydelsen af alle de Hjælpetropper, den fra hele
Landet kunde drage sammen, den sidste afgjørende Kamp
for det Standpunkt, den havde valgt sig i Næringskampen.
Det Lokale, Foreningen havde faaet paa Skrædderkroen,
var ikke tilstrækkelig „komfortabelt“ , det blev ogsaa hurtig
for indskrænket til Medlemstallet, der stadig voxede, og i
April 1852, paa et Tidspunkt, hvor Antallet af Medlemmer
var voxet til 355, besluttedes det „snarest muligt“ at op
sige det. Man fik et Tilbud fra,
det tekniske Selskab,
der i
Mellemtiden havde kjøbt Bagernes Lavshus i Læderstræde
Nr. 29, og besluttede at flytte tilbage til den gamle Bygning,
hvor man nu lejede anden Sal, bestaaende af 7 Værelser og
Køkken, for 400 Rdl., idet man dog ved Fremleje til for-
skjellige Lav skaffede sig en Indtægt af 100 Rdl. Idet