HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 81 -

værkerforeningen. Denne indsaa imidlertid, at dens Til

trædelse af Adressen vilde staa i Modstrid med dens An

dragende om Valgretten, og kunde derfor ikke gaa med til

Takadressen, men overlod det til hvert enkelt Lav for sig

at optræde i denne Sag, som det ønskede.

Hvis man efter den Interesse, Haandværkerne lagde

for Dagen overfor Valglovens Affattelse, og af Hensyn til

de vigtige Afgjørelser, der forestod dem, ventede, at de

strax i stort Omfang vilde deltage i det politiske Liv, tog

man fejl. I 1849 stillede sig i 5te Kreds foruden den før

nævnte Skomagermester

Mouritzen,

der faldt med Glans,

ogsaa Sadelmager

C. A. Christensen,

der da fik 125 Stemmer,

og som forøvrigt tre Gange senere (1853, 54 og 55) blev

valgt i Kredsen ved Kaaring. Endvidere stillede sig i 1849

Tøjmagersvend

A. C. Klamer,

der repræsenterede Haand-

værkerdannelsesforeningens Anskuelser, og som var Mod

kandidat mod

Fenger

i 9de Kreds; i 1852 stillede han sig

atter i samme Kreds mod AT.

E. Tuxen,

men faldt begge

Gangene. Paa en Henvendelse fra den patriotiske Forening

til Haandværkerforeningen om at opstille en Kandidat til

Folketingsvalget svarede Foreningen med at udpege sin

Formand:

Lier,

men der blev den Gang ikke Noget af, at

han stillede sig. Tanken om ITaandværkerrepræsentanter i

Rigsdagen var endnu ikke rigtig fremme; men det varede

ikke længe, før det gik op for Haandværkerne, at de havde

Interesser der at varetage, og særlig er det interessant at se,

i hvilken Grad de konservative Haandværkere efter Nærings

lovens Udstedelse bestræbte sig for at komme til Orde i

Rigsdagen.