HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 9 2 -

fra Livet. Den foretog stadig Prøvevalg paa Rigsdagsmænd

— saavelsom paa Borgerrepræsentanter —, men formodentlig

har man ikke fundet, at den burde indskrænke sig til at

opstille en Kandidatliste, thi i Begyndelsen af 1853 meddelte

Formanden i et Bestyrelsesmøde, at han fra forskjellige

Sider var bleven opfordret til at formaa Haandværkerfore-

ningen til med dens Indflydelse hos og dens Forbindelser

med de forskjellige Lav og Korporationer i Hovedstaden at

bevirke den størst mulige Deltagelse hos disses Medlemmer

i de forestaaende Rigsdagsvalg. Man blev i den Anledning

enig om at drøfte Spørgsmaalet i dets Almindelighed, idet man

forelagde for Repræsentantskabet til Afgjørelse, om Haand-

værkerforeningen i det Hele tagefc skulde „betegne nogen

bestemt politisk Retning eller ej“ . Resultatet blev, at det

med meget stor Majoritet bestemtes, at Foreningen ikke

skulde foretage Noget i denne Sag. Dette Standpunkt fast

holdt Foreningen ogsaa senere, saaledes da

G. V. Rimestad

som Formand for Arbejderforeningen opfordrede den til

sammen med en Del andre Foreninger at bringe Kongen et

Fakkeltog „i Anledning af de sidste Dages Begivenheder“ .

Man fandt, at dette var Haandværkerforeningen uvedkom

mende, og afholdt sig derfor fra at deltage.

Derimod kom Foreningen ad andre Veje i Forbindelse

med Lovgivningsmagten. Dette skete, da den i 1853 første

Gang indlod sig med Dyrtidsspørgsmaalet og derved uden

at ane den Rækkevidde, denne Sag vilde faa, var med til at

lægge Lunten til den Ladning, som snart efter skulde

explodere med en saadan Kraft, at den sprængte hele den

bestaaende Lavsordning i Luften. Forhandlingerne om Dyr-