102 / 198
oprettet i 1850, og som fra 1862 hedder
Haandoærkernes
Formandsforening
, hvori den gjorde gjældende, at da
Spørgsmaalet om Lavs- og Næringsforholdenes Omordning,
nu var kommet under Forhandling, vilde den anmode om,
at Resultatet af denne maatte komme til Oldgesellernes
Kundskab, „da man troer, at Svendeklassen er istand til
at bidrage Meget til disse Forholds endelige Afgjørelse“ .
Foreningen stillede sig imidlertid vedblivende afvisende
overfor Svendene og spiste dem af med den Besked, at
det ikke var de af dem fremdragne Forhold, som havde
været under Behandling i Foreningen, men derimod en der
med beslægtet Sag om „Haandværkerstandens Bemærk
ninger“ .
Ogsaa fra andre Sider skete der samtidig Henvendelse
til Haandværkerforeningen angaaende det brændende Spørgs-
maal. Vælgerforeningen i Kjøbenhavns Amts fjerde Valg
kreds havde nemlig tilstillet Rigsdagen et Andragende
0111
„at det rnaa tilstaaes Enhver at fortjene sit Brød med sine
egne Hænders Arbejde, som han bedst forstaaer og kan,
uden Hensyn til, om han har aflagt Prøve eller ikke“, samt
„at han maa afsætte sin Produktion i By og Land, hvor
han bedst maatte se sin Fordel“ . Dette radikale Forslag
satte navnlig Haandværkerforeningerne i Provinserne i Be
vægelse. Fra Haandværkerforeningen i Kjøge tilsencltes
der i September 1853 den kjøbenhavnske Forening en Pro
test herimod, stilet til Rigsdagen, og en lignende Protest,
som ogsaa agtedes indgiven til Rigsdagen, kom fra den
kort i Forvejen stiftede Haandværkerforening i Nykjøbing
paa Falster, hvilken allerede tidligere havde søgt Forbindelse
med Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Denne sidste