106 / 198
- 9 9 -
i November 1855 i Anledning af Dyrtiden, udtalte kun, at
det var hans Vilje med sit samlede Ministerium at tage
under Overvejelse, „hvad der med Hensyn paa de høje Priser
paa Kornvarer maatte være at foranstalte“.
Men allerede den 4de November, Dagen efter at det
kgl. Reskript var blevet bekjendtgjort, fandt en Demonstra
tion Sted, der pludselig forandrede Situationen og med Et
bragte Næringsspørgsmaalet frem i første Række. Der var
saa længe baaret Tønder til Baalet, at dette i et Nu
flammede op, og Branden slukkedes ikke, før i 1857 Byg
ningen helt var fortæret.
Det var
Arbejderforeningen
, der var stiftet i 1853, som
gav Anledningen, og den Mand, som tog Ordet paa dens
Vegne, var
G. V. Eimestad
, der derved traadte frem i første
Række blandt Forkæmperne for Næringsfriheden. Den
nævnte Forening havde i langvarige Diskussioner beskjæftiget
sig med Næringsspørgsmaalet, og som Resultat af disse ind
gav den paa den nævnte Dag en Arbejderadresse til Re
geringen, hvori den erklærede, at det var dens „Overbevisning,
som deles af den allerstørste Del af de i Sagen Interesserede,
at den væsentligste og eneste varige Hjælp, Regeringen
kunde yde den arbejdende Befolkning til at forhindre Arbejds
løshed og imødegaa Dyrtid, var en snarest mulig gjennem-
ført Reform i Næringslovgivningen, en Reform, der gav
større Frihed, en videre Mark for den Enkeltes Kræfter, der
nu ved saa mange Indskrænkninger og Baand forhindredes
fra at virke paa den Maade, i det Omfang, og med det Ud
bytte, som de under friere Forhold kunde til stort Gavn
for den Enkelte og for det Hele“ . Til Trods for disse
Præmisser vovede Foreningen dog ikke at drage den