107 / 198
-
100
-
naturlige Konklusion. Den nøjedes med, „som en Begyndelse“ ,
og da det gjaldt om at skaffe hurtig Hjælp, at forlange, at
der „først tilstaas hver Enkelt Ret til uden Hensyn til bestaa-
ende Lavsindskrænkninger at arbejde med sine egne Hænder“ .
Dette Forlangende var som en Bombe, der exploderede
og derved satte alle i Sagen interesserede Kredse i Be
vægelse. Først og fremmest gav den Ekko i Pressen.
Fædrelandef
der hele Tiden havde stillet sig paa Reform
vennernes Side, og som senere under Debatten om Nærings
loven brugte de stærkeste Udtryk mod den gamle Ordnings
Venner, forlangte strax en fuldstændig personlig Nærings
frihed, medens dets politiske Modstander
Flyveposten,
der
ogsaa i denne Sag forfægtede de konservative Interesser,
betegnede Forslaget om den personlige Næringsfrihed som
„aldeles forkasteligt og vidnende om en Stuetheori, hvis
Ubrugelighed i det praktiske Liv fremgaar ved en kun
løselig Eftertanke“. Mærkelig nok fandt det Støtte paa
dette Punkt hos en Mand, der ellers i selve Næringsspørgs
maalet stod paa
Fædrelandet
’s Side, og som fremsatte sine
Anskuelser i dette Blad, nemlig
Otto Müller.
Han advarede
nu mod at indføre en midlertidig Næringsfrihed. En
saadan vilde naturligt medføre, at en Del Personer enten
rent ud af Trang eller af Lyst til Forandring eller af den
naturlige Attraa til at forbedre deres Stilling, men uden
den tilstrækkelige Dygtighed eller Kapital, vilde benytte den
givne Adgang til at arbejde for egen Regning. Dette vilde
ganske vist medføre en øjeblikkelig Prisnedsættelse, men
deraf vilde atter følge en aftagende Fortjeneste for mange
Haandværkere og paafølgende Afskedigelser af Arbejdere og
Svende. Og Følgen heraf vilde atter blive en yderligere