103 / 198
fandt dog endnu ikke Øjeblikket belejligt til at optræde paa
den Maade, Foreningerne i Provinserne ønskede. Den
henholdt sig derfor til det Skridt, den havde foreslaaet
overfor Næringslovskomiteen, men paa den anden Side
vilde den dog heller ikke støde den i Henvendelsen liggende
Tanke om et Samarbejde med Foreningerne i Provinserne
fra sig, og i sin Svarskrivelse ytrede den derfor: „Skulde
Forholdene i en kommende Tid stille sig saaledes, at for
nyede Skridt maatte ansees nødvendige, da er det af Vig
tighed, at der ogsaa paa andre Steder i Landet viser sig en
virksom Deltagelse for Næringsvæsenet og de dermed for
bundne, fornuftige Bestemmelsers Opretholdelse, og For
eningen vil derfor ikke undlade ved saadan Lejlighed at
gjøre vedkommende Provinsialforeninger de fornødne Med
delelser og assistere efter Evne, ligesom den igjen forventer
Assistance, hvor sande og nyttige Formaal søges opnaaede“ .
Den Alliance, som her stilledes i Udsigt, skulde snart blive
forsøgt realiseret.
Det ligesom laa i Luften, at Næringsspørgsmaalet nu
stundede mod sin Løsning, og fra alle Sider skete der Hen
vendelser til Haandværkerforeningen. Ikke blot Svendene
og de provinsielle Foreninger lod høre fra sig; ogsaa fra de
Foreninger, der repræsenterede Arbejderpartiet, skete der
Henvendelser. Haandværkerdannelsesforeningen existerede
ikke mere, den var i 1.853 bleven sammensmeltet med den
af
P. F. Lunde
i 1851 oprettede
Forening for Arbejd^-
klcissens Vel
til en Arbejderforening med
C. V. Bimestad
som Formand. Jævnsides med denne Forening stod
Folke
vennernes Selskab
med Major
L. Midlen
som Formand og
J. A. Hansen
som egentlig Leder. Den sidstnævnte Forening
- 9 6 -