samme Øjemed gjennem Lavene og fik ad denne Vej 789
Rdl., hvorpaa hele Beløbet uddeltes i Marts 1854.
Samtidig hermed var Diskussionen om Nærtngsspørgs-
maalene atter bleven fornyet ad anden Vej. Kobbersmed
mester
Fugmann
henledede nemlig Bestyrelsens Opmærk
somhed paa, at Næringslovkomiteen havde søgt at af kræfte
de Indvendinger, der vare gjorte mod dens Betænkning i
det omtalte Skrift „Haandværkerstandens Bemærkninger“,
ved at gjøre gjældende, at dette kun indeholdt Udtalelser
fra Oldermændene og Bisidderne eller Lavsskriverne, medens
derimod Lavets Interessenter og navnlig Svendene ikke vare
hørte.
Da Haandværkerforeningens Bestyrelse erfarede
dette, fandt den, at „det var af Vigtighed, at denne Ko
miteens uden al Grund fremsatte Paastand blev alvorlig
afvist“ . Oldermændene blev derfor sammenkaldte, og det
blev bestemt, at disse atter skulde sammenkalde deres Lav
for at faa deres Medlemmer til „paany i Et og Alt at til
træde de forhen afgivne Bemærkninger“, ja, man forlangte
endog skriftlig Tilstaaelse herfor af hver enkelt Interessent.
Derimod besluttede Oldermændene enstemmigt, at de nu
ligesaalidt som før vilde henvende sig til Svendene. Først
da Sagen blev alvorlig, bestemte man sig til ogsaa at tage
Svendene med. Hvad de adspurgte Interessenter i Lavene
angik, da erklærede de, „at de i Et og Alt endnu til
træde de tidligere udtalte Anskuelser mod Laugskomiteens
Betænkning“ .
Svendene vare imidlertid ikke tilsinds uden videre at
lade sig sætte udenfor ved Diskussionen af dette Spørgs-
maal. Den 10de August 1853 modtog Foreningen en Skri
velse fra
Foreningen a f Oldgeseller eller Ladesvende,
der var