HaandværkerforeningenKøbenhavn

med uimodstaaelig Magt lagde Beslag paa den almindelige

Interesse, bidrog naturligvis Deres hertil, men der var tillige

en anden Grund, som det er af Interesse at se komme frem

allerede paa dette Tidspunkt, den nemlig, at det paastodes,

at man havde bibragt en stor Del af Svendene den Tro,

at deres interesser vare forskjellige fra Mestrenes. Det

lykkedes derfor ikke at faa Haandværkerraadet dannet, og

den 7de Marts 1849 besluttede Bestyrelsen i et Møde, at

Sagen „skulde stilles i Bero indtil videre“, hvilket var ens

betydende med dens Skrinlæggelse.

Aaret 1849 bragte saaledes Foreningen en væsentlig Skuf

felse paa dens egentlige Virksomhedsomraade; thi man havde

vistnok ventet sig Meget af Haandværkerraadet. Den stillede

sig da ogsaa ret køligt til andre Forslag, der fremkom om

denne Sag, idet den erklærede, at øjeblikket vist ikke gjorde

Krav paa overordentlige Anstrengelser i denne Retning, og

densVirksomhed blev, ganske naturligt, væsentlig rettet paa at

skaffe de Principer, den forøvrigt repræsenterede, Indflydelse

ved den store Forandring i Statssystemet. Man kan derefter

ikke forundre sig over, at den afviste et af Skomagermester

■J. Mouritzen

fremsat Forslag om, at den [kjøbenhavnske

Haandværkerstand skulde indgive et Andragende til Rigs

dagen om Lavs- og Næringsforholdene.

Mouritzen

synes paa

dette Tidspunkt at have bestræbt sig for at komme til at

spille en Rolle. Han havde i det sidste Par Vintre holdt

Foredrag om Lavsvæsen i Foreningen, han meddelte nu

denne, at han vilde stille sig til de forestaaende Rigsdags

valg, men kunde ikke faa den til at agitere for sig, og da

han derpaa stillede sig i Kjøbenhavns 9de Kreds mod Professor

- 7 5 -