166 / 311
164
Tillæg, allerhelst da h a n ikke alene længe h av e r agtet
det hilligt, i saa og anden Maade at bevidne sin T ak
nem lighed for det, h an selv i sin Ungdom havde
nyd t, m en og særdeles ønskede, at det omm eld te
m aatte igen komm e og stedse blive i den Skik, som
Fund a tsen fo resk river« .
Den betydningsfulde Følge af Flolms — suav iter in
modo, fo rtiter in re — ud talte K ritik i Anledning af
F rem vækstens vedvarende S tandsning, blev
Conclusum
Consistorii a f iO. September 17601S).
Heri ind rømm e s
det, at »det ikke ju s t hidtil stedse va r sket, at Legati
V alkendo rph ian i Kap italer vare saaledes forøgede,
som Fund a tsen vil have det; m en tilfældige Aarsager,
som og fo rnødne Bygninger og R eparationer, havde
haft til Følge, at Frem væksten temmelig længe havde
cesseret, paa det Stipendium A lum no rum kun d e væ re
deres S tud ium til des stø rre Befordring«. »Saa be
fandtes dog, at det v a r rettest efter Funda tsen s alvo r
lige Anordning og for F rem tiden allertjenligst, at
2000 Rdlr.s Rente stedse, i hvad Slags T ilfælde der
end m aatte indfalde, anvend tes alene til F rem vækst
paa den i Fund a tsen ano rdnede Maade. Og skal det
derfo r herefter stedse paa det nøjeste iagttages, og af
den næste 11. Jun ii 1761 faldende Rente 100 Rdlr. in
Specie væ re til Fremvækst, ligesaa 11. Jun ii 1762, og
saa fremdeles, og K apitalerne hvert 10. Aar forøges
m ed 1000 Rdlr. in Specie, saa længe 5 p ro cento
Rente faas. Dersom og Fo ran d rin g i Renten in d
falder, at ikke 5 pro cento erholdes, saa skal dog de
Renter, som af 2000 Rdlr. in specie bekomm es, an
vendes til F rem vækst alene, endogsaa om en ten , det
Gud naadelig forbyde! Ildsvaade sku lde gøre Collegio
Skade, m ind re eller stø rre, eller af Kapitalerne noget