![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0170.jpg)
168
Skatter og ved Fo rhø jelse af de gam le. Lygte- og
Sp rø jteskatten var ved P eriodens Begyndelse 2 Rdlr.
aarlig, R enovationsskatten ligesaa; 1743—58 er de til
samm en 5 Daler, stiger siden stadig og næ rm e r sig i
de sidste Aar til 20 Rdlr. Dertil kom fra 1762 af
G rundskat (47a Rdlr. aarlig), i 1765 E k straska t, 1774
K vartp rocen tskat (som lagdes paa Almisser), 1778 B ro
lægningsskat (2 Rdlr. 4 Mk. 8 Sk. aarlig). F o ru d en
disse faste Skatter paalagdes u nd e rtid en ek strao rd i
næ re, som i 1763—64, da Kollegiet betalte 8 Rdlr. til
»Pon tonerere, Artilleri- og Officersknægte, sam t Ar
tilleriheste og de norske T roppers Sengeklæders Rens
ning'«20); i 1769—70 erlagdes-Saltskat. E n ny fast Ud-
*
gift fik Kollegiet ogsaa, da dets Bygninger i 1767 assu
reredes mod B rand for 5000 Rdlr., hvo ra f de r skulde
betales et Ind skud af 50 Rdlr. og siden 14 Daler
aarlig.
Reformen af 1760 havde ikke b e rø rt Manglerne ved
Fo rvaltn ingen af
Bibliothekets
Kapital. H o rrebow havde
1731 paa A lum nernes Begæring indkøb t 30 Rind theo-
logiske, filologiske og and re D ispu tatser for en Sum
af 12 R d lr.; men i Resten af sin E fortid anskaffede
han ikke een Bog, og fra 1743 af an fø re r h an slet
ikke m ere nogen særlig B ib lio thekskap ital paa Regn
skaberne. De til B ibliothekets Forøgelse bestem te
R en ter slaas altsaa samm en m ed de øvrige og an
vendes til Kollegiets alm indelige Udgifter. Fø rst efter
54 Aars Fo rløb hæ nd e r det, at en E fo r igen foretager
en Nyanskaffelse til Biblioteket, idet A b raham Kali i
1785 købte Tellers B ibelværk for 29 Rdlr. og i 1788
bekostede 88 Rdlr. paa en tysk Oversættelse i 32
Bind af Guthrie og'Gray’s »A lm indeligVerdenshistorie«.
I 1789 udv irke r han , at B ib liotheket igen faa r sin sær