177 / 311
175
Legata ikke vare g jo rte for paa den Maade at bruges,
og Studiosi desuden kunde behøve deres Penge til
anden B rug«33).
Hvad angaa r D ispu tatsernes Em ne r, er de af ganske
lignende Art som i T iden 1702—28; dog forekomm er
nu — hvad dengang va r yderst sjæ ldent — D isputatser
om ju rid iske Spørgsmaal, en Følge af den 1736 ind
førte Em bedsek sam en i Ju ra . E llers præges Dispu
tatserne af den samm e F je rn h ed fra aktuelle Fo rho ld
som før, og den levende litte ræ re Drøftelse af L an
dets Anliggender, som tog fat u nd e r F rede rik Y’s Re
gering, efterlod intet Spor i A lum nernes D isputatser.
En Opfordring, som E pho ru s, Prof. J. C. Kali, i 1758
rettede til dem , om at vælge Em ne r, som paa en eller
anden Maade angik Fæ d re lande ts F o rh o ld 34), forblev
resultatløs.
Ind til 1775 vedblev D ispu tatserne at trykkes; efter
dette Aar nedskreves de kun . Af de enkelte Dispu
tatser vil forskellige blive an fø rt nedenfor unde r Om
talen af denne Periodes kend te A lumner.
En Person , som hidtil ikke meget h a r væ ret Gen
stand for Omtale, komm e r nu til at indtage en mere
frem trædende P lads, nem lig Kollegiets kvindelige
Tyende
, tidligere om talt som »den af Epho ro sam-
tykte og fo ro rdnede gam le Kvinde«, i denne Periode
kaldet først »Kollegiekonen«, siden »Opvartersken«.
Mere og m ere havde denne tjenende Aand g jo rt sig
uundvæ rlig ; flere og flere Hverv betroedes til hendes
Omsorg, saa at h u n tilsidst m aatte aflæsse noget af
Byrden paa en Pige, som gik hende til Haande. F o r
uden sine oprindelige Bestillinger, at rede A lumnernes
Senge, gøre ren t paa deres Værelser og luge i Ha
V