ValkendorfsKollegiumsHistorie

181

kend t er han dog for sit Værk: »En dansk Lov-

h istorie fra Kong H arald B laatands Tid til Kong

Christian den Femtes« (1769—76), der med Rette h a r

givet ham Navn af den danske Retshistories Fader.

C h r i s t e n O l i v a r i u s ,

A lumne 1731—34, født 1710,

S tudent 1728, dyrkede K irkehistorie, udgav som

A lumne »De excomm un icatione apud Danos morali,

dissertatio historico-ecclesiastica«, I—II, 1733—34, blev

theologisk K and idat 1738, Kapellan i Tørslev 1739,

udgav et Værk om Povl Helgesen, døde 1745.

H e n r i k S t a m p e ,

A lumne 1731—33, født 1713, Stu

den t 1728, theologisk K and idat 1731, Kon rek to r i Aal

borg 1734, Professor i Filosofi 1739, i Ju ra 1753, sam

tidig G enera lp roku rø r og Højesteretsassessor, skulde

som G ene ra lp roku rø r væ re Kollegiernes Konsulent,

afgive E rk læ ringe r om ju rid iske Spørgsmaal og ud

arbejde Udkast til Love, havde Sæde i Landvæsens

komm issionen af 1767 og Landvæsenskollegiet af 1768,

udarbejdede u n d e r S truensee Fo ro rdn ingen om Hof-

og Stadsretten, va r ligesom Kofod Ancher b land t

S truensees Domm ere og forfattede den af E ftertiden

saa stæ rkt kritiserede Dom, deltog 1784 i de F o r

hand linger, de r førte til Guldbergs Fald, efter hvilket

han blev S tatsm inister. — I sine »Erklæ ringer, Breve

og Fo restillinger G ene ra lp roku rø rem hede t vedkom

mende« (6 Bd., udg. 1793—1807) viser Stampe sig

som en skarpsindig Ju rist og h a r igennem dem haft

Betydning for Udviklingen af den ju rid iske V idenskab

baade i sin egen Tid og for Eftertiden. Skønt strengt

konservativ og ubetinget T ilhænger af Enevæ lden

havde Stampe et aaben t Blik for S tatsborgernes Ret

over for Statsmagten og deres Ret til Lighed for Lo

ven og h a r ved sin skarpe Frem stilling af de rette