188 / 311
186
Belønning, m edens Benzon og J. Sandøe hve r fik en
halv Pris. Ved Digtets Fo rkastelse e rk læ rede Ewald,
a t kunde han ikke væ re sit Fæ d re lands første Digter,
v ilde h a n ikke være den anden , og besluttede i to
Aar at studere D ig tekunsten for derigennem at naa
d en første Plads. En F rug t af disse S tud ier blev bl. a.
en D isputats, som h an ho ld t paa Kollegiet den
2a/9
1767: »De poéseos n a tu ra et indole«; Ew alds øvrige
Kollegiedisputatser va r »Pyrologia sacra sive disser-
tatio critico-sacra de igne«, hans første tryk te Arbejde
i(~8/ 3
1763), »De Paradiso« (18A 1764) og »Melethemata
quæ dam de p rav is scriptoribus« (28A> 1765). Den saa
stæ rk t attraaede Anerkendelse som Digter opnaaede
Ewald i fuldt Maal ved sit Sørgedigt over F red e rik V
»Hold T aare op at trille«, som h a n skrev paa Kon-
sistoriets Opfordring (1766). Den V irak, der da om
bølgede ham , »berusede mig saaledes, at jeg næ r al
d rig v a r vaagnet. Jeg troede mig nu ikke b lo t Digter
m ere, m en den bedste, den ypperste Digter i D an
m a rk« , og de 90 Rdlr., som Digtet indb rag te ham ,
gav h am Midler til at leve i Herlighed og Glæde, —
hvad han gerne plejede, n a a r h an fik en stø rre Sum.
Ved en saadan Lejlighed kø rte h an f. Eks. ru n d t i
en prægtig Vogn. Kusken skulde svare, n a a r nogen
spurg te, to r hvem h an kø rte : »For K avareren Eward«
— som Ewald ud talte det. Da han engang fik m ind re
end ven tet, kastede h an D uka te rne hen ad Gulvet og
svor paa, at h an ikke vilde hvile, før de alle v a r for
tæ rede i Lystighed, og, som H jemm elsm anden , hans
K on tubernal V ilhelm Billeskov, tilføjer, m an k an væ re
sik k e r paa, at h an h a r ho ld t Ord. Om han s m un tre
og uregelmæssige Liv m ed Drik og Udsvævelser, veks
lende m ed Pe riode r af Angergivenhed og dybt Tung-