190 / 311
188
sind, havde h an s Omgangsfæller fra den T id meget
at fortælle, f. Eks. om lians Samm enstød m ed Væg
terne, af hvilke h an engang blev anho ld t og hen sa t
paa »R iddersalen«, hvo r de plejede at in te rn e re Pøbel
af den laveste og u reneste Art, eller
0 111
han s L a rm en
paa Gaden ved Nattetide, hvo r han kunde drage sin
Kaarde og slaa i B rostenene, saa Gnisterne stod ham
0 111
Hovedet, alt im edens h an raab te : »Nu g rasserer
Poeten Eward«. — Da Ewalds A lum netid va r ud løbe t
(1767), forlod h an Valkendorfs Kollegium og derm ed
det Sted, hvo r h an baade havde lagt G runden til sit
udødelige D igterry og til sit Livs Trængsler, hvo r h an
havde ført et lystigt Ungdomsliv, m en hvo r h an ogsaa
— efter Tabet af Arense — v a r bleven »uenig m ed
alt det, som m an ka lde r timelig Lykke«. — E fte r
Ewalds Død modellerede P rofessor Stanley den Buste
af Digteren, som opstilledes paa Valkendorfs Kolle
gium 1782 og endnu opbevares paa Kollegiet hos In
spektor.
F r e d e r i k L u d v i g B a n g ,
A lumne 1765—68, født 1747,
S tuden t 1761, m ed icinsk K and idat 1767, Reserve-
m ed icus ved F rede rik s Hospital 1774, Overlæge ved
dets m ed icinske Afdeling 1775, Pro fesso r i Medicin
ved Universitetet 1782, død 1820, indlagde sig megen
Fo rtjeneste baade af den p rak tiske Lægevidenskab og
af det medicinske Universitetsstudium , ind fø rte saa-
ledes k lin isk Underv isn ing , og udfoldede betydelig
F o rfa tte rv irksom hed
0111
m ed icinske Em n e r. Af An
skuelse va r han stæ rk t pietistisk. Da Valkendorfs
Kollegium b ræ nd te 1795, refunderede h an det, hvad
h an i sin Tid havde oppebaaret i D istribu ts som
A lumne.
F r e d e r i k G o t t l i e b S p o r o n ,
B roder
til o v e n n æ v n t e