17
Karmeliterk lostret tilhørend e Gaard i St. Pederstræde,
hvor K losterbrødre kund e »studere og forbedres«, og
hvortil ogsaa de andre studerende ved Københavns
Un iversitet sku lde have Adgang. D esuden sku lde Or
denen underho lde en Dok tor eller Baccalaureus i
Th eo log ien , som hver Dag sku lde holde en theolo-
gisk Forelæsn ing.
I Løbet af 1518 arbejdedes der paa at om danne
Karm eliterordenens Gaard i St. Pederstræde til Kol
leg ium 4), og i B egyndelsen af 1519 var den rede til
at tages i Brug. Søndagen den 3. April b lev de nær
m ere B estemm elser om Kollegiets Ordning trufne paa
Karm eliterordenens Provinsialkap itel i Landskrone,
hvor det ogsaa fastsattes, hvilke Ordensbrødre der
sku lde have Bolig paa Kollegiet. Ved A fgørelsen heraf
sp illede
P o v l H e l g e s e n
fra Karmeliterklostret i H el
singør en væsentlig Bo lle, og han selv b lev valgt til
Kollegiets Forstander, ligesom han ogsaa sku lde be
klæde det Em b ed e som Baccalaureus i Theo log ien ,
som Ordenen ved Modtagelsen af Kongens Gave havde
forpligtet sig til at holde.
I Løbet af de paafølgende Maaneder flyttede de
dertil udvalgte Karm elitermunke sam t nogle faa
Brødre af C istercienserordenen ind paa det nye Kol
legium eller Hvidek loster, som det kom til at hedde
efter Karmeliternes og C isterciensernes hvide Kutter,
og Mandagen før P in se, den 6. Juni 1519, tog de
offentlige Forelæ sn inger deres Begyndelse.
I et T idsrum af godt tre Aar udfoldedes nu en liv
lig videnskabelig V irksomhed i Hvidebrødrenes Kol
legium . Studier var Hovedsagen , Munkelivet kom i
anden Række, som det blandt andet fremgaar af
den Omstændighed, at M edlemmer af to saa forskel-
2