Previous Page  20 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 311 Next Page
Page Background

18

lige Munkeordener som Karm eliterne og Cistercien-

serne kunde lev e i samm e Bygn ing. Det var theo-

logiske og hum an istisk e Studier, der dyrkedes i H vide­

k loster. Forstanderen P ov l H elgesen havde allerede

i Karm eliterk lostret i H elsingør gjort sig bekendt som

en Hader af Y ankund ighed og Overtro og som en iv ­

rig Ta lsm and for en Reform inden for K irken; i sin

Egenskab af Forstander for K ollegiet og D ocen t i

T h eo log i stræbte han nu at fremm e grundigere Stu­

dier og et dybere Kendskab til B ibelen , i hvilk en han

ligesom Luther saa Grundlaget og Udgangspunktet

for den sande Lære, uden dog at finde nogen Mod­

sætning m ellem den og det væ sentlige i den katholske

K irkes Læ rdomm e. Selv ho ld t han daglig b ibelske

Forelæ sn inger, særlig over det ny T estam en te, m en

d esuden virkede endnu fire af Karm eliterbrødrene,

F r a n s V o r m o r d s e n , P e d e r L a u r e n t s e n , A n d e r s L i u n g

og

M o v r i d s S a m s in g ,

som Lærere ved Kollegiet; H ol­

lænderen Frans V orm ord sen udmærkede sig særlig

ved Lærdom i Hebraisk. Med Studiet af dette Sprog

har Græsk sikkert været forenet, og paa Latinen lagde

Pov l H elgesen saa m egen Vægt, at han varslede Under­

visn ingen s Ru in, om den la tinske Messe afskaffedes.

Ikke m indre B etydn ing end Læ rdomm en tillagde Pov l

H elgesen den m ora lske Vandel; med V idenskabelig­

h ed en , indskærpede han , bør et rent L evn ed være

u lø selig t forbundet, thi »det er forgæves at kunn e Bog

og være udyd ig og skalkagtig«5).

K arm eliterkollegiets V irksomhed uuder den kraftige

og ildfu lde P ov l H elgesen føltes som en Lu ftn ing fra

de friere Rørelser m od Syd, fra den hum an istisk e og

reformatoriske Bevægelse i Tyskland . De tre Aar, det

bestod m ed Pov l Helgesen som Leder, er Glans