226 / 311
224
Regel, og først derved antog Kollegiet den K arak te r,
det h a r bevaret ind til vore Dage.
Valget af
Inspek tor
, de r altid tidligere havde væ ret
foretaget af Konsisto rium , gaar i denne Periode over
til A lum nerne selv. H vo rn a a r disse første Gang h a r
foretaget Inspek to rvalg , vides ikke; m en i Aaret 1848
havde de »i længere Tid plejet at overdrage In sp ek to r
fo rre tn inge rne til en af deres Midte, som de selv vælge
u n d e r E p h o ri A pp robation«48).
F o r den ved A lum nernes frie Valg u d k a a rn e In
spek to r va r Hvervet vedb livende fo rbund en m ed Æ re ,
m en derim od ikke m ere m ed pekun iæ re Fordele. Den
alumnevalg te In spek to r oppeba r nem lig ikke det fun
datsmæssige Inspek tortillæg og heller ikke det lige
ledes In spek to r tillagte Stampeske Legat; begge Dele
tilfald t fra nu af den ældste A lum ne47), idet m an le
vede i den T ro , at den ældste havde Ret til In spek to
ratet. Dette va r im id le rtid en V ildfarelse; hverken
Fund a ts eller S tatu ter giver den ældste A lumne Skygge
a f F o rtrin sre t til In spek to ratet, og det havde ikke en
Gang væ ret Regel, at den æ ldste udnæ vn tes til In
spek to r, selv om det, som na tu rlig t va r, meget hyppigt
havde væ ret Tilfældet. Dette urimelige Fo rho ld , at
ikke Inspek to r, m en den ældste A lumne oppeba r de
In sp ek to r tillagte Em o lum en te r, foreslog E pho ru s,
Prof. C. T. Engelstoft, i 1848 fastslaaet som Regel og
opnaaede he rtil M inisteriets Sam tykke, dog m ed den
Retingelse, at den ældste A lumne kun sku lde oppe
bæ re Inspektortillæggene, hvis den valgte Inspek to r
gav Afkald d e rp a a 48). — E fter den saaledes vedtagne
O rdn ing oppeba r den ældste A lumne baade det fun
datsmæssige Inspek tortillæg (nu 12 Rbd.), Renten af
det In spek to r tillagte Stampeske Legat (7 Rbd. 48 Sk.)