224 / 311
222
Oplæg at samm e Størrelse som det, de r begyndes
m ed ved Funda tsen s Udstedelse, og i saa Fa ld Sti
pend iet nedsættes. — Som Kvalifikationer for at oppe
bæ re Stipendiet fordres L aud til den filologisk-filoso-
fiske P røve, eller hvad der i F rem tid en m aa tte svare
d e rtil; b land t Ansøgerne udnæ vne r Konsisto rium den ,
»der mest anbefaler sig ved F lid, Sædelighed og Ev
ner«. S tipend iaten udnævnes paa 3 Aar, m en kan
faa Legatet tillagt paa yderligere 2 Aar, dog k un , hv is
h an er A lumne paa Kollegiet, n a a r R en ten falder. —
Hoved indho ldet af Fund a tsen v a r billiget af Giveren,
m en dennes Død in d tra f (29. Dec. 1846), førend dens
næ rm e re Udarbejdelse og Stadfæstelse kunde finde
Sted.
E n d n u et Legat oprettedes for Kollegiet, nem lig a f
den fo rhenvæ rende K on tro llø r ved den alm indelige
Enkekasse,
J e n s L i n d E s k i l d s e n ,
A lumne 1789—1794,
der ved sin Død 26. Marts 1841 testam en terede sit
gamle Kollegium 500 Rbd ., hvis R en te r dog foreløbig
skulde nydes af Testato rs Slægtning, Jo h an n e Marie
Bay, m en efter hendes Død tilfalde Kollegiet44).
Skønt disse forskellige Gaver i nogen Grad raadede
Bod paa F rem vækstens fuldstændige Standsning, blev
dog Kapitalens Stigning i denne Periode hø jst ube
tydelig. I 1795 beløb den sig til 21480 Rdlr. K u ran t
m ed en aarlig Renteindtægt af 800 Rdlr. (33A %), m en
v a r i 1813 kun steget til 23133 Rd lr., idet F rem væksten
v a r bleven m odv irket af Indg rebet i Kapitalen efter
B randen . I 1814 opføres Kapitalen til 22976 Rbd. og
angives u fo rand re t til denne Sum i hele T ho rla c iu s’
E fortid (1814—25), idet F rem væ ksten n u v a r ophørt.
I 1825, paa Prof. J. Møllers første Regnskab, er Ka
pitalen angivet som »nu om sk reven til 19871 Rbd.«.