220 / 311
218
h a a n d e n blev dog Skatteby rden m ind re trykkende ;
1815—16 betaltes 106 Rbd. i Skat, 130 det følgende
Aar, 116 for 1817—18, m en i 1818—19 k u n 85 og
siden stadig m ind re ; i 1865 naaede m an ned paa
46 Rbd.
Disse trykkede økonom iske F o rho ld m edførte for
de t første
Fremvækstens S tandsn ing.
Den v a r jo
b leven genoptaget i 1760 efter 57 Aars S tandsn ing og
v a r bleven vedligeholdt i de følgende Aar; selv efter
B randen 1795 overhold tes Funda tsen s Bestemmelser
p a a dette P unk t, m edens de de rim od k ræ nkedes paa
et andet, idet E foren, P rofessor Riisbrigh, i 1797—98
g jo rd e et mægtigt Indgreb i Kapitalen ved at optage
3656 Rdlr. til Bestridelse a f Bygningsudgifter, a f hvil
ken Sum dog ca. 1500 senere igen indkom fra B rand
kassen. — F ra 1813 af oph ø re r im id le rtid F rem
væksten, m en tager fat igen i 1844 paa Fo ran ledn ing
a f Universitetets davæ rende R ek tor, P ro fesso r
S
c h e e l
,
de r det Aar udarbejdede et indgaaende Forslag til
Genindførelse af Funda tsen s Bestemmelser m ed Hen
syn til K ap ita len37) og fik dette vedtaget af Konsisto
rium (13. Juli). Men allerede m ed Aaret 1865 standsede
F rem væ ksten atte r paa G rand af de store Udgifter
ved Kollegiets Ombygning.
En anden Følge af de slette økonom iske Fo rho ld
v a r Nedsæ ttelsen af A lum nernes D istributs. Den be
løb sig i 1795 til 33 Rdlr. aarlig til hver, men ned
sattes i 1814 og var fra nu af, ind til dens fuldstændige
O phø r i 1865, mellem 20 og 30 Rbd. — P rofessorernes
D istributs, der ind til 1812 va r 82 Rd lr., v a r i de føl
gende Aar uregelmæssig, og i 1819 gav P rofessorerne
efter T ho rlac iu s’ Forslag helt Afkald paa D istributs.
1 1844 genoptoges den paa Scheels Fo ran ledn ing , til