39 / 311
37
Stiftelsen af Valkendorfs Kollegium fuldstændig til
endebragt. F ra dette Aar stamm e r vistnok ogsaa det
latinske D igt35), som den før om talte Jon Jacobsen
Venusinus i Anledning af Kollegiets Stiftelse rettede
»til den berømmelige og ophøjede H erre Christopher
Valkendorf, Hofmester«, hvis Ry skal leve, saalænge
som Muserne dyrkes, og saalænge der findes nogen,
d e r besjæles af en oprigtig Kærlighed til Religionen,
»thi din Gavm ildhed skænker nu og i F rem tiden
Muserne Næ ring og giver dem Nydelsen af alle Goder;
for dem genskaber du Pa rnasse t og den salige Kilde,
i hvis liflige Rølger de unge begærligt stiller deres
T ø rst; og derfra, ved jeg, vil jo udgaa Mænd, der
paa een Gang skal bevare, smykke og fremm e Reli
gionens Værk.
N aa r du saaledes vækker Mnemosynes Døtre til
Live, hvo rfo r skulde ikke de evigt lade dig leve?«
Knap to Aar efter Værkets Fu ldendelse »begræd
Musernes Foste rsønne r deres gavmilde Beskytter og
Velynder« — som det stod at læse paa den Alabast-
plade, de r indsattes over Valkendorfs Grav i F ru e
Kirkes K o r36). Han døde den 17. J an u a r 1601 i en
Alder af 75 Aar. 1 Anledning af Ligbegængelsen ud
stedte Universitetets Rek to r et latinsk Klageskrift til
de akadem iske B o rg e re37), hvo ri de m indedes om
deres afdøde Velgører, og hans Maleri ophængtes i
Konsistoriets Sal b land t dem , der havde vist Univer
sitetet særlige Velgern inger38).
En senere Slægt m indes V alkendorf med samme
Taknem lighed. I sit Værk om Københavns Univer
sitets H istorie om ta le r Professor Rasmus Vinding ham