KøbenhavnsGarnisonsSygehus

248

Der har naturligvis væ ret Perioder, hvor Præste-

besøgene var meget sjældne, og det er mærkeligt nok,

a t det synes, som de tte særlig er sket i K rigsaarene.

D irektionen henstiller saaledes til Krigsm inisteriet i

1849, om det vilde være passende a t anmode P ræ sterne

om a t komme og besøge de syge og saarede. Byens

Befolkning sendte mange Forfriskninger og Forbind

sager. Krigsm inisteriet svarede, a t det havde skrevet til

Biskoppen derom.

I 1855 kom der K lager, og det gav Anledning til

følgende Skrivelse fra Direktionen:

I Anledning af anonyme Besværinger over, at de syge i

Garnisonshospitalet savner gejstligt Besøg og religiøs Op

byggelse, har Direktionen indhentet Erklæringer fra ved

kommende Gejstlige. Af Erklæringerne fra Sognepræsterne

ved Garnisons og Frederiks tyske Kirke fremgaar, at Pa

stor Brandis, der jævnlig har besøgt Hospitalets syge i

Krigsaarene, fremdeles er villig til frivillig eller kaldet at

gentage disse Besøg til bestemte Tider, hvorimod det af

Pastor Bruuns Erklæring fremgaar, at de ved Garnisons

kirken ansatte Præsters Forretninger formedelst Menig

hedens Omfang ikke tillader dem saadanne regelmæssige

Besøg, af hvilken Grund han i Erkendelse af Vigtigheden

af en Foranstaltning, hvorved Garnisonshospitalet i aande

lig Henseende kunde sættes paa samme Fod som Stadens

øvrige Hospitaler, foreslaar, at der af Krigsministeriet

skulde gives en aarlig Sum af 200 Rdl. til Lønning for en

af Lærerne ved Garnisons-Kaserneskolen, som maatte være

cand. theol. og ordineres som anden Kateket ved Garnisons

kirken, i Lighed med hvad Tilfældet er med tvende Lærere

ved Søetatens Skoler, — hvorved det da vilde kunne ord

nes, at der i det mindste hver 14’ Dag blev præket i Garni

sonshospitalet, og de syge ugentlig besøgtes.

Direktionens Formening om Sagen er den, at ligesom der