P
aa Garnisonssygehuset findes en lille Kirkesal, men
den var ikke beregnet fra først af, og det voldte
derfor heller ikke saa lidt Besvær, og det varede længe,
inden den kunde siges a t være en fast In stitu tion .
Det første, man hører om Gudstjeneste paa Hospita
let, er, a t Sognepræst ved Garnisonskirken, Professor
R idder B rorson,
9/4
1824 frem sæ tter det Ønske, a t det
m aa tte tillades ham tvende Gange maanedlig a t holde
P iæken for Rekonvalescenter og øvrige i Hospitalet.
D irektionen svarede omgaaende:
»Direktionen giver sig den Æ re a t tilmelde Deres
Højæ rvæ rdighed, a t den med Erkendtlighed paaskøn
ner Deres religiøse Hensigt for de paa Hospitalet lig
gende m ilitære syge, og er med Fornøjelse redebon til
a t medvirke til Deres Højærværdigheds Forslag. —
Men som man ved Hospitalets Oprettelse ikke saa sig
i S tand til a t kunne fremvirke et Lokale for slig An
dagts-Sam ling, og dets Sygeværelser som oftest er
belagte med syge, saa vil Deres Højærværdighed be
hageligst indse, a t D irektionen ikke formaar at kunne
udtage et særegent Værelse til denne Samling, men maa
afbeny tte det Værelse, som for Øjeblikket kunde være