248 / 264
239
tro T jener, hvis han foranlediget ved sin ringe Løn
ning skulde finde sig nødsaget til a t søge anden An
sættelse.« Den
191
4
1854 bevilgedes da med tilbage
virkende K raft fra V
4
1853 det Tillæg, som Under
lægerne havde faaet i midlertidig Gageforbedring, nem
lig 7 Rdl. 64 Sk. mndlg. Ortmann fik derefter sin Gage
forbedret efterhaanden lige med Underlægerne, og
efter Hærloven af 1867 lønnedes han som Korpslæge
af næ stæ ldste Klasse med 800 Rdl. aarlig og fik sin
Anciennetet mellem Korpslægerne Hornemann og Bech.
F ra V
9
1872 lønnedes han som Korpslæge i ældste Løn
ningsklasse med 1000 Rdl. aarlig.
I Krigen 1864 havde Ortmann en Tid til Hjælp
Apoteker Fehr, men han gjorde vist ikke megen N y tte
her, da han m a a tte rejse meget frem og tilbage mellem
L asaretterne i Hertugdømmerne og København.
E fter Armeens In tendan tu rs Anmodning blev der i
1862 forhandlet med Dispensator Ortmann om, hvor
v id t han kunde paatage sig a t levere Hæren Veterinær
medicin. E fter a t have faaet Oplysninger om Recepter
nes om trentlige Antal af Armeens Veterinærrevisor,
Prof. Bagge, og efter a t have beset Dispensations
an stalten paa Landbohøjskolen, kom man til det Re
su lta t, a t D ispensationsanstalten nok kunde bruges
dertil uden større Bekostninger. Lokalerne kunde saa-
ledes bruges uden Udvidelse, men dels for a t forhindre
Fejltagelser og dels for a t kunne føre særskilt Regnskab,
vilde det være nødvendigt a t anskaffe særskilte større
Skabe med Skuffer og Hylder, og endvidere m aatte
der anskaffes nogle større Krukker og Glas, nogle
større Vægte og Vægtskaale, Morter osv. Direktionen