234
sp italet og derfor fik en ganske anden Myndighed og
m a a tte afgøre det langt overvejende Antal Spørgsmaal,
som kom for, n aar Overlægen ikke v a r paa Hospitalet.
De skiftende Overlæger i Bestyrelsen, som for en Del
ikke var meget frem ragende Mænd, kunde paa Grund
af Forholdenes N a tu r heller ikke faa megen Indflydelse.
D ette gælder m indst for D jørup og B ricka, der var i
Bestyrelse med Schøller, medens H a rtm an n v a r en
meget egenraadig og herskesyg Mand, saa v id t Forf.
kan erindre Forholdene fra sin Reservelægetid paa
Sygehuset. F ra 1886 har Inspektørerne arbejd et som
Chefernes H jæ lpere, og alle har de med stor Trofasthed
og Arbejdsiver sta a e t deres Chefer bi paa enhver
Maade.