239 / 264
230
deles som hidindtil maa vorde fritagen for a t stille
Kaution for hans Penge- og Inven tarii-R egnskabers
R igtighed, sam t i modsat Fald, da hvor stor Kaution
Inspektøren burde stille, maa jeg Schulenburg og jeg
Tønder meddele K ap tain v. Voigt det sandfærdige
V idnesbyrd, a t han til næ rvæ rende Tid har væ ret og
er den nø jag tigste og ak k u ra teste Regnskabsfører,
som kan ønskes, og a t H o sp italet vanskelig vil kunne
finde hans Ligemand i denne Del, n aa r han engang
afgaar.« H erpaa kom der v ist aldrig Svar, men derimod
m a a tte Schøller stille K au tion paa 4000 Rdl. Senere
har Inspektørerne væ ret O v erin tendan ter og h ar stillet
K au tion som saadanne.
Ju leaften 1844 fik D irektionen Meddelelse om den
kgl. Resolution af
l5/ 12
1844, a t Inspek tøren, Major
v. Voigt, va r entlediget og K ap tain v. Schøller ud
næ vn t til Inspek tør fra
1/ 1
1845. N y taarsdag spurgte
Schøller om, hvorledes Inventarieafleveringen skulde
finde Sted og u d ta lte Ønsket om, a t d e tte m a a tte ske
»commissionaliter«. D ette anbefalede D irektionen, og
der ned sattes en Kommission bestaaende af Direk
tionens 2 ’ Medlem og to and re Oberster. Den fandt
ikke såa lid t a t bemærke, hvorom der tidligere er ta lt
(S. 129), men det fortjener a t om tales, a t foruden de
mange Mangler og svage P u n k te r, som paapegedes,
om tales ogsaa, a t der af overkom plette Ting fandtes
64 Sengesteder, 64 K rølhaarsm adrasser, 107 Krøl-
haars Hovedpuder, 239 uldne Sengedækkener og 54
S traasække. Herom forklarede Voigt, a t han ved sin
T iltrædelse i A aret 1811 som Inspektionsofficer ved
d e t daværende Felthosp ital paa B laagaard forefandt