237 / 264
maanedlig, d. e. 100 Rdl. aarlig, til en Skriver indtil
videre.
I 1847 søgte Schøller og K onto rbetjen tene om For
højelse af Gage, og det lykkedes, for Schøllers Gage
blev sa t til 1050 Rdl. aarlig, og der anvistes 400 Rdl.
aarlig til Fuldmægtigen, saaledes a t den daværende
Fuldmægtig, Sekretær Møller, fremdeles beholdt sit
personlige Tillæg af 100 Rdl. aarlig, og endelig blev
der anv ist Inspektøren til Skriverløn 16 Rdl. 64 Sk.
maanedlig, d. e. 200 Rdl. aarlig.
P aa endnu et P u n k t søgte K ap tain Voigt a t forbedre
sin Stilling, idet han 1829 søgte om a t m a a tte faa fri
Medikamenter i Sygdomstilfælde, »hvilke han i sin
Stilling er saa letteligen ud sat for.« D irektionen anbe
falede det paa det bedste, da han for sin udmærkede
Iver og Nidkærhed i Ho spitalets T jeneste fortjener al
den Berømmelse, D irektionen form aar a t tildele ham.
Det vilde heller ikke blive nogen følelig Udgift, da
Medikamenterne kunde tages af Hospitalets Forraad,
som koster en Trediedel m indre, end om han skulde
lade dem komme fra et af S tadens Apoteker. Det
bevilgedes, og da Schøller afløste Voigt, fik han ogsaa
Medicin, indtil der 17 Aar efter hans Ansættelse kom
en Revisionsbemærkning, idet man nu op fattede Be
villingen til Voigt som en ren t personlig Bevilling.
Schøller fik den im idlertid bek ræ ftet, men havde ikke
Fornøjelse deraf i mange Aar, for
6
Aar senere (1868),
da Hærloven af 1867 tra a d te i K raft, bo rtfald t alle
N aturalydelser af Brændsel, Belysning og Medicin.
I 1824 spurgtes H ospitalet om, hvor stor Sikkerhed
Inspektøren havde stillet, a abenb art i Anledning af
228