242 / 264
233
Hilsen fra Politidirektøren, at et Ekstratog med syge og.
saarede vilde ankomme omtrent Kl. 9 (noget, der var mig
velbekendt), og om jeg vilde sende Ambulancer derud Kl.
8
i/2. Drs. Hvbh. maa indrømme, at jeg maa finde det meget
besynderligt at blive ved en Politibetjent anmodet om at
passe mine Embedspligter, og i en, som jeg tror, berettiget
Harme derover udbrød jeg: »Vil De sige Politidirektøren,
om Politiet blot vil passe sit, at holde Publikum tilside,
jeg skal nok passe mit.«
Jeg erindrer ikke at have brugt de Udtryk, »at Politi
direktøren skulde passe sig selv«, idet jeg beredvillig erken
der, at saadanne Udtryk havde været slet valgte, og jeg
ikke nogensinde har haft til Hensigt at tilføje Drs. Hvbh.
nogen personlig Fornærmelse.
I den Overbevisning, at Drs. Hvbh. vil være enig med mig
i Ønskeligheden af, at vi samvirke paa bedst mulige Maade,
og at De vil vide at drage Omsorg for, at deres Undergivne
for Fremtiden viser en bedre Konduite end Hr. Inspektør
C. hidtil har lagt for Dagen, tegner jeg mig som Deres
ærbødigste Schøller.
K ap tain H artm ann overtog som Overintendant Po
sten som Inspek tør paa Sygehuset og Chef for Sund
hedstropperne 1/e 1874. Som Chef for Sundhedstrop
perne straffede H artm ann ikke saa sjældent Syge
passere, men i Februar 1875 spurgte Generalauditøren,
med hvilken Hjemmel han havde dikteret en Syge
passer 36 T imers Krum slutning. Forklaringen var ikke
fyldestgørende, og H. fik a t vide, a t udover hvad der
v a r hjem let ved Reglementet af 1818, var det Kom
m andan ten , som havde Straffemyndigheden.
Som om ta lt var Inspektøren den egentlige Direktør
fra 1862— 1886, ganske vist sammen med en Overlæge,
men i Realiteten v a r det Inspektøren, der var den
regerende, bl. a. af den Grund, a t han boede paa Ho