![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0240.jpg)
231
disse Sager henstukne paa forskellige Steder paa Lof
terne, uden a t han kunne erholde nogen Oplysning om,
hvorfra de hidrørte, eller hvem der paalaa Ansvar for
dem , men da han forudsatte, a t der mulig senere vilde
komme Fordring paa disse Sager, ansaa han det for
re tte s t indtil videre a t tage dem i Forvaring. Imidler
tid er der ingen saadan Reklamation i Tidens Løb frem
kommen, hvorfor han har ladet Sagerne gaa ind under
det øvrige Inv en tar, uden at han dog troede at burde
indføre dem i Regnskabet.
Baade Voigt og Schøller var Kaptainer ved deres
Ansæ ttelse ved Ho spitalet, men Voigt forfremmedes
til Major, og Schøller blev i Marts 1849 ligeledes Major,
i 1853 sattes han a la suite i Armeen, »uden a t henhøre
til sammes Detail«, i Jun i 1866 blev der tillagt ham
Obersts K a rak te r, i Jun i 1869 fik han Bestalling som
O verin tendan t, og endelig da han afskediges i Maj 1874
blev han Kommandør af Dannebrog. Gentagne Gange
søgte han and re Embeder baade som Udskrivningschef
og som Am tsforvalter, men uden at opnaa dem.
Mange Genvordigheder havde man under Krigene,
men paa d e tte Sted skal kun gengives en lille Kontro
vers, som Schøller havde med Politiinspektør Clausen.
Schøller skrev
28/3
1864 til Politidirektøren:
I Anledning af en mig fra Deres Højvelbaarenhed til
sendt Genpart af en Politirapport fra konstitueret Politi
inspektør Clausen, tillader jeg mig herved at give Drs.
Hvbh. en historisk Udsigt over bemeldte Hr. Clausens Op
træden imod Direktionen for de militære Hospitaler her i
Byen, Armeens Stabslæge og mig, ligefra Begyndelsen af
Søndagen den 7/ 2 d. A., da Dampskibet Jylland ventedes