236 / 264
hed, som han ved et p rivat Arrangement havde faaet
overladt. Saa søgte naturligvis Schøller om Godt
gørelse for Afsavn af Lejlighed, og der bevilgedes saa
meget, som han selv havde betalt i Leje, hvilket var
58 Rdl. 32 Sk.
Schøller va r ikke meget fornøjet med Lejligheden,
der sn a rt blev utilstrækkelig til »hans temmelig for
øgede Familie«, og i 1852 flyttede man da en Trappe,
hvorved et Kælderværelse, der hørte til Lejligheden,
kunde ind rettes til Soveværelse. Lejligheden var her
efter, som den er nu, ogsaa i den Henseende, a t det er
i 1852, a t man første Gang talte om, a t der m aatte
foretages noget for a t faa Bugt med Svampen i to af
Kæ lderrummene. Svampen kom imidlertid igen flere
Gange, hvis den nogensinde har været borte, og for
anledigede endnu i 1917 ret store Bygningsarbejder.
Det va r ikke blot Boligen, Inspektøren ikke var for
nø jet med, Gagen forslog heller ikke, og Voigt søgte
derfor Forhøjelse 1821, da han ikke kunde hjælpe sig
med en Fuldmægtig, men m aatte holde endnu en Skri
ver. D irektionen kunde »ikke undgaa paa den kraftig
ste Maade a t und erstø tte dette Forlangende som ej
alene billigt, men endog som det synes virkelig nødven
digt, da Skriveriet ved Hospitalet, hvor der skal hol
des og holdes en saadan Orden, a t alt er slu ttet ved
hver Maaneds Udgang, er vidtløftigere og mere om
fattende, end et Menneske kan overkomme. Direk
tionen ei forvisset om, a t det høje Kollegium gunstigen
selv vil kunne indse Rigtigheden heraf, og a t den
ansøgte Forbedring i ovennævnte Øjemed vil være
billig og nødvendig.« Der bevilgedes saa
8
Rdl. 32 Sk.
15*
227