Previous Page  56 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 205 Next Page
Page Background

52

skeligere adgang til universitetets spisestuer &c.) og daarligere ud­

nyttelse af tiden paa grund af afstanden fra universitetet. De stude­

rende, som ' kommer ind paa kollegierne, er normalt saa langt

fremme i deres studium, at det er af betydning for dem at bo i nær­

heden af universitetet og bibliotekerne. 1 denne forbindelse kan vi

fremhæve, at kollegierne i latinerkvarteret utvivlsomt aflaster uni­

versitetslaboratorierne i en meget væsentlig grad, fordi alumnerne

kan naa hjem paa kollegierne i timerne mellem forelæsningerne.

Særlig stærkt træder disse argumenter frem overfor en plan om

at flytte kollegierne ud paa Frederiksberg, hvor overhovedet ingen

af de institutioner, der er knyttet til universitetet, findes.

Foruden disse generelle argumenter tillader vi os at fremføre

følgende, der har speciel relation til vore betænkeligheder ved flyt­

ning af Elers Kollegium. . . .

_

A1.

r o r s a m t l i g e a l u m n e r :

Kaj Lyngbo Jensen

,

i n s p . coll.

Inspektor for Elers Kollegium har bedt mig, der er Formand i

Elersianer-Samfundet, om at støtte ovenstaaende Udtalelser. Jeg

har kun kunnet konferere med et enkelt af Elersianer-Samfundets

Medlemmer og maa derfor udtale mig paa eget Ansvar. Et fuldt

Overblik over alle Betragtninger pro et contra m. H. t. Flytning af

et af Kollegierne i Universitetets Nærhed, specielt Elers Kollegium,

har jeg selvfølgelig ikke; men mit Skøn er ubetinget det, at stærkt

overvejende Grunde skal tale for en Flytning, og saadanne synes

mig ikke at foreligge, særlig ikke m. H. t. Elers Kollegium.

D e n 1. N o v e m b e r 1 9 3 4 .

,, D

V. Bentzon.

Til Undervisningsministeren!

biLdg 3.

Undertegnede Regensianere, der i Løbet af den Tid, vi har nydt

det Gode, det er at bo paa et af de gamle Kollegier, har lært at

kende, hvilken Værdi der ligger i at færdes i de Omgivelser, hvor

Aarhundreders Slægtled af Studerende har færdedes før os og skabt

de Traditioner, paa hvilke vi lever videre — der har lært at indse.