30 / 104
29
en d sk jø n d t de h avd e fuldkomm en R e t og F rih e d tillige
a t fo rarb ejd e alt D re je ra rb e jd e saavel a f Ben og H o rn
som M etaller og deslige, have de do g y d erst sjæ lden
b e fa tte t sig m ed a t forarb ejd e sid stnæ v n te, m en i dets
S ted godvilligen ov erlad t d et til et a n d e t Slags, uden for
L a u g e t sig her i S tad e n n ed satte D rejere und er B enæv
nelse a f B eendrejere.
D isse forhen b enæ vn te B eendrejere h ar ligeledes i
F o rtid en ej heller b efa ttet sig m ed an d e t end Been- og
H o rn a rb e jd e , m en i de senere A a r h ave disse B eendrejere
p aa fu n d et at give sig N avn a f K un std rejere, uden a t det
er L au g e t b e k je n d t, hvad K u n starb ejd e de nu , frem for
forhen, forfæ rdige. T hi a t nogle a f dem , d er ere saa for-
m uende d ertil, forskrive adskilligt Been- og H o rnd rejer-
arb e jd e fra U d lan d et for her igjen a t forhandle og udgive
d e t for deres eg et A rb e jd e , k an dog vel ikke hen regn es
til nog en Kunst.
D e t allerb esynderligste er, hvorledes
d et h ar b e h a g e t den hø je M agistrat at m eddele dem
B org erb rev som K un std rejere, uden først, ved flere ag ted e
o g i P rofessionen k ynd ig e sam t up artisk e Mænds V idnes
b y rd , a t væ re forvissede om, at de virkelig og i S andh ed
v are d e t, de udg av e dem for; saad ann e Mænd kunde
b e d st have b estaa et a f D rejerlaug ets O lderm and og tv ende
M estre sam t
2
a f de dueligste B eendrejere.
Men da
d ette ikke h ar væ ret T ilfæ ldet, have alle og enhver —
saavel den duelige som den uduelige — let kunn et frem
stille sig, og blot ved a t forevise et Skakspil eller deslige
sam t et S lags Bevis, erholde B o rgerb rev som K un stdrej et
uden at velbem eldte v are ret forsikrede om , at d et var
og kunde p assere fer et K un ststykke, eller om den Paa-
g jæ ld end e selv havde forfæ rdiget d et, da R y g te t endog
h ar sa g t, at den ene h ar laan t d et a f den anden og,